Nyheder

Kvinde-stafetten gives videre

Redaktion
Af Redaktion 29. maj 2015

.
BIRGITTE JOSEFSEN GIVER “KVINDE-STAFETTEN” VIDERE TIL MARIANN NØRGAARD DEN ENESTE KVINDELIGE KANDIDAT FOR VENSTRE I NORDJYLLAND

Birgitte Josefsen (V) giver kvinde-stafetten videre til Mariann Nørgaard folketingskandidat for Venstre i Nordjylland og opstillet i Mariagerfjord Kredsen med følgende hilsen:

Efter sammenlagt knap 11 år som folketingsmedlem og desuden 11 år i amtsråd, 12 år som byrådsmedlem og 4 år som regionsrådsmedlem stopper jeg mit politiske virke som valgt politiker.
Jeg har haft 11 fantastiske år som folketingsmedlem, og har i de år der er gået erfaret, hvor stor betydning det har, at der er en nogenlunde vægtning mellem valgte kvinder og mænd til folketinget.
Jeg er helt tryg ved at overlade jobbet til Marian Nørgaard, som gennem mange år i byrådet har vist sin dygtighed. Erfaring fra byrådsarbejdet er en god ballast, at have med i bagagen til Christiansborg.
Jeg overlader hermed »kvinde-stafetten« til Mariann Nørgaard, da hun er den eneste kvindelige kandidat for Venstre i Nordjylland og jeg håber mange nordjyder kan se gevinsten ved, at der også fremover er en nordjysk kvindelig repræsentation i Folketinget. Godt valg til Nordjylland.