.
Her i DcH Svenstrups 40 års jubilæumsår har lykkens eller rettere sagt sponsoraternes gudinde tilsmilet klubben.
DcH Svenstrup er en klub uden de store økonomiske midler. Og klubbens trænere og bestyrelse er alle frivillige, der udelukkende arbejder af lyst og passion for hundesporten. Klubbens formand for trænerudvalget Marianne Hansen har gennem noget tid arbejdet på at skaffe midler, så trænergruppen kunne få en jakke eller lignende, for at værdsætte det store frivillige arbejde, der bliver lagt i klubben.
Direktør for Agri Nord, Kim Koch tilbød sin hjælp for at realisere drømmen om en jakke til trænergruppen og lidt til. Kim er selv aktiv hundefører i DcH Svenstrup, og synes klubben er alt for lidt synlige i forbindelse med konkurrencer og deltagelse på diverse kurser mm. Det vil han gerne gøre noget ved.
Mandag den 18. maj 2015 blev der således overrakt vinter- og sommertræningsjakke til trænergruppen, jakker til bestyrelse og jakker til klubbens aktive konkurrencehundeførere.
Klubbens bestyrelse er meget taknemmelige for det flotte sponsorat.
På billedet ses trænergruppen med sponsor Kim Koch, direktør i Agri Nord.
Læs også: