Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Zinfandel vinder test af californiske vine

Vin fra Lodi vandt denne uges test
Tirsdag 4. april 2017 kl. 07:03

Zinfandel vinder test af californiske vine

.
Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Der blev testet californiske vine i denne uges test, og testen udviklede sig til en kamp imellem primært Zinfandel og Pinot Noir, med enkelte indspark fra Chardonnay og Cabernet Sauvignon. Sejren gik til en prisvenlig Zinfandel i form af Lofty Old Vines Zinfandel 2014, som forhandles af MENY til den beskedne tilbudspris af 55 kr. ved 2 stk. For det er i sandhed en særdeles beskeden pris, idet vinen byder på alle de karakteristiske Zinfandel kvaliteter man normalt finder i langt dyrere vine. Pragtfuld pompøs Zinfandel i opulent stil med alt hvad en sådan skal have af saft og kraft. Oceaner af peber, mørk chokolade, lakrids og mokka i smagen bundet perfekt sammen af det delikate fadpræg. Flot vin.

Testvinder
Lofty Old Vines Zinfandel 2014
******
Forhandler: MENY
Pris: 55 kr. ved 2 stk

Andre anbefalede vine:

Hayes Ranch Zinfandel 2013
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 79,95 kr.
Kommentar: Elegant og blød Zinfandel med peberkrydret næse og mellemfyldig mund med toner af skovjordbær og kakao og en snert af peber, lakrids og vanilje i eftersmagen. Godt køb til prisen.

District 7 Chardonnay 2014
*****
Forhandler: Haller Vine samt Vin & Vin
Pris: 109 kr. ved 6 stk
Kommentar: Charmerende californisk Chardonnay i overraskende elegant og næsten kontinental stil med floral næse og livlig mund med fin syre med toner af citrus og moden pære og en snert af mineralitet i den lange eftersmag.

Denim American Zinfandel 2014
******
Forhandler: AndrupVin.dk
Pris: 69 kr. ved 6 stk
Kommentar: Super lækker blød og indsmigrende Zinfandel hvor det hele går op i en højere enhed. Intensiv næse og fyldig mund med righoldige mængder mørke bær, lakrids og chokolade, som rundes af i en lang let sødmefuld eftersmag

Rodney Strong Russian River Valley Pinot Noir 2013
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 199,75 kr.
Kommentar: Forrygende Pinot Noir med raffineret næse, som synes at blive ved med at afsløre nye noter i retning af vådt læder, ristede kaffebønner og karamel og voluminøs mund med generøse mængder af balsamico, hvid peber, overmodne kirsebær og tobak i skøn forening.

Jargon Pinot Noir 2014
******
Forhandler: Holte Vinlager
Pris: 85 kr. ved 6 stk
Kommentar: Lækker kølig og finesserig Pinot Noir med animalsk næse med et hint af røget kød, elegant mund med herbale toner og lang delikat eftersmag med et touch af kernebitterhed. Fantastisk køb til prisen.

Wente Southern Hills Cabernet Sauvignon 2014
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 110 kr. ved 2 stk
Kommentar: En stilren og saftig californisk Cabernet Sauvignon med varm næse med runde solbær- og kirsebærnoter og flamboyant og indsmigrende mund med cremede noter af sød lakrids, mokka og solbærmarmelade pakket ind i diskrete fadtoner og bløde tanniner.

Deloach Chardonnay Heritage Reserve 2015
******
Forhandler: philipsonwine.com
Pris: 89,95 kr. ved 12 stk
Kommentar: Super cremet og intensiv californisk Chardonnay med citrus, smør og røg i næsen og fedmefuld mund med vanilje, toast, mango og abrikos i generøse mængder. Californisk Chardonnay når det er bedst.

Ranch 32 Pinot Noir 2013
******
Forhandler: philipsonwine.com
Pris: 69,95 kr. ved 12 stk
Kommentar: Blød og indsmigrende californisk Pinot Noir med hindbær i næsen og cremet mund med noter af søde kirsebær, kakao og tobak pakket ind i sarte tanniner. Forrygende køb til prisen.

Whistler Estate Pinot Noir 2013
*****
Forhandler: eriksorensenvin.dk
Pris: 499,95 kr.
Kommentar: Fantastisk flamboyant og aristokratisk californisk Pinot Noir med frankofilt præg. Stald og skovbund i den forfinede næse og blød og indsmigrende silkemund med sarte noter af hindbær, marcipan, ristede kantareller og hasselnødder i skøn forening indhyllet i et fortryllende røgslør. Ren meditationsvin.

Dancing Crow Vineyards Cabernet Sauvignon 2014
*****
Forhandler: The Wine Company
Pris: 139 kr. ved 6 stk
Kommentar: Flot atypisk californisk Cabernet Sauvignon med mørke kirsebær, solbær og friskkværnet peber i den flamboyante næse, opulent mund med fast tanninstruktur og intensive noter af lakrids, kanel, tobak og bitter chokolade pakket ind i salt havgus og særdeles lang eftersmag med let kernebittert præg.

FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

Stjerner Vurdering
****** Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen
***** Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen
**** Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen
Vine der vurderes til at koste det samme som eller mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her



© Copyright 2024 aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.



Flere i denne sektion:

- Zinfandel vinder test af californiske vine - Vin fra Lodi vandt denne uges test

- Flere uddannede trænere til DcH Svenstrup - Svenstrup

- Charmerende Cabernet - Fritid

- Elgene i Lille Vildmose er et kæmpe hit - Storvorde

- Kender du Lille Vildma – mosens venlige trold? - Storvorde

- Amarone til tops - Norditaliensk sejr i denne uges test

- Sådan sænker du dit digitale stressniveau - 10 gode råd

- Cykelløb skal skaffe penge til kunstgræsbane - Storvorde/Sejlflod

- Sejr til Sangiovese - Italiensk sejr i denne uges test

- Nu kan besøgende opleve elgene i Lille Vildmose - Storvorde

- Fem prisvindere blæser i Dokkedal - Dokkedal

- Morten Bruun kommer igen til Storvorde - Storvorde