Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Landdistrikter til Christiansborg: Flyt flere statsjob til provinsen

Aalborg
Onsdag 10. maj 2017 kl. 10:27

Landdistrikter til Christiansborg: Flyt flere statsjob til provinsen
Flyt flere statsjob til provinsen og det kan kun gå for langsomt, mener Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Jens Astrup


.
Regeringen bør hurtigst muligt gå i gang med at flytte flere statslige arbejdspladser til provinsen, mener Landdistrikternes Fællesråd.
Regeringen bør allerede nu gå i gang med at rykke flere statslige arbejdspladser fra København ud i resten af landet. Det slår fem medlemmer af Venstres folketingsgruppe fast i en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag, skriver Ritzau.

De fem V-folketingsmedlemmer får nu opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd, som repræsenterer 47 land-, yder og mellemkommuner.
- Jeg er meget glad for, at en række af Venstres folketingsmedlemmer kommer med et forslag, der i bund og grund handler om at sikre en bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser, siger næstformand Karsten Gram.

I kronikken nævner politikerne tre styrelser med tilsammen cirka 840 årsværk i København, som de mener bør flyttes ud. Erhvervsstyrelsen skal rykke til Silkeborg eller Nykøbing Falster. Bygningsstyrelsen skal flyttes til Skanderborg. Og også Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte skal flyttes til provinsen.

Hos Landdistrikternes Fællesråd mener man, at det netop er vejen frem.
- Statslige institutioner løser opgaver for borgere og virksomheder i hele landet. Derfor bør arbejdspladserne også være fordelt i hele landet, siger Karsten Gram og fortsætter:

- Vi har rigtig gode erfaringer fra den seneste udflytning, både tidsplanen og økonomien holder sig inden for planen. Og der er masser af kvalificeret arbejdskraft i landdistrikterne.
Ifølge Landdistrikternes Fællesråd er den igangværende udflytning af 3.000 statslige arbejdspladser, som den daværende Venstre-regering præsenterede i 2015, en stor succes.

- Jeg har aldrig været et sekund i tvivl om, at udflytningen af statslige arbejdspladser ville blive en stor succes, og jeg hæfter mig særligt ved, at det har vist sig, at der er mange kvalificerede ansøgere til de stillinger, der har været slået op. En statusredegørelse fra oktober 2016 viste, at der til knap 1.100 stillinger har været godt 21.000 ansøgere, siger Karsten Gram.

Landdistrikternes Fællesråd, som i medlemskredsen tæller en del af de kommuner, der modtager de statslige arbejdspladser, håber at udflytningen bliver en vedvarende proces.
Udflytningen af 4.000 arbejdspladser svarer til godt 10 pct. af de relevante statslige arbejdspladser i hovedstaden, der kan udflyttes.
Det er folketingsmedlemmerne Eva Kjer Hansen, Preben Bang Henriksen, Carl Holst, Anni Matthiesen og Hans Christian Schmidt, der i onsdagens udgave af Jyllands-Posten slår til lyd for yderligere udflytninger i 2017.


Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 47 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.







© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Aalborg Pirates: Direktør frataget beføjelser og hjemsendt - Aalborg

- TrygFonden støtter brobygningskoncept i Aalborg - Aalborg

- S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj - Aalborg

- Bilist taget for at køre narkokørsel - igen - Aalborg

- Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker - Aalborg

- Torsdagens strømpris - Aalborg

- Nybygget hus udsat for indbrud - Aalborg

- Regnskab for 1. kvartal 2024: Nordjysk økonomi har det godt - Aalborg

- Antallet af indbrud stiger igen, men der er store lokale forskelle: Et fald på 48 procent i Aalborg - Aalborg

- Nordjyde overtager tre Sunset Boulevard restauranter - Aalborg

- Har du en historie om lokalområdet? - så tip os gerne - Aalborg

- Udsatte skal dyrke mere idræt: OMBOLD vil nå flere udsatte gennem nye idrætsinitiativer - Aalborg