Del på Facebook   Print siden  

iPhone XS, iPhone SX Max og iPhone XR ser dagens lys

sponsorerede artikler
Søndag 21. oktober 2018 kl. 13:05

iPhone XS, iPhone SX Max og iPhone XR ser dagens lys
Arkivbillede


Som det er kutyme for Apple, var september måneden, hvor minimum 1 ny iPhone-model bliver præsenteret...
.
Af Klaus Hansen

Det har Apple ikke lavet om på, og derfor fik vi for nogle uger siden forsmag på de tre nye telefoner iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone XR, som nu er tilgængelige hos teleudbydere og i butikker i hele landet.

Der er opgraderinger stort set hele vejen rundt, men især skærme, processor, batteritid og opdateringer af Face ID er noget, der blev trukket frem til præsentationen i Steve Jobs Theatre i Californien.

Skarpere, stærkere og mere farverige skærme
På de to ”topmodeller” iPhone XS og iPhone XS Max får man forstærket OLED-skærme på hhv. 5,8” og 6,5”, som gengiver farver med dybde, og masser af lys og kontrast. På den billigere model, iPhone XR, må man nøjes med en 6,1” LCD-skærm, som dog med Apples egne ord, er markedets hidtil mest avancerede. Da LCD-skærme er billigere at producere end OLED-skærme, er dette netop en af årsagerne til de store spænd mellem den billigste model og den dyreste.

I hjertet af telefonen
Apple har givet plads til den nye A12 Bionic-chip, som bryster sig af at være stærkest og mest intelligent af alle chips i dag. Den giver masser af saft og kraft til telefonen, kamera og afvikling af grafik. Et af hovedpunkterne, der er værd at bemærke ift. A12-chippen er, at den er forbundet med Neural Engine, som er motoren bag maskinlæring og AI.

Lidt forsimplet gør dette telefonen endnu bedre i stand til at lære mønstre at kende – og især ansigter. Netop dette er brugbart, både når der skal tages flotte billeder i fx Portrait Mode, samt når telefonen låses op via Face ID, som med den nye teknologi bliver endnu mere sikker. Telefonen skulle samtidig blive langt bedre til at lære brugerens ansigt at kende. Selv når der bæres hue, briller, længere eller kortere skæg.

Længere batteritid til os på farten
Den nye processor skulle derudover kræve mindre strøm end A11, som sad i sidste års modeller, hvilket ifølge Apple vil betyde forbedret batteritid på mellem 30 minutter og 1,5 time ift. forgængerne. Det vil utvivlsomt være en kærkommen forbedring for alle os, der ved hvor irriterende det er, når mobilen løber tør for strøm midt på dagen.

Hvad med kameraet?
De seneste år har iPhone i flere tests ligget lidt bag de største mobilproducenter, når det kommer til kameraet. Det er klart at Apple godt vil spille med blandt de bedste med de nye kameraer, og derfor sidder der i alle tre modeller teknologi som, i hvert fald på papiret, er i stand til at spille med. Men hvor iPhone XR må nøjes med et kamera bagpå og et foran, har de to dyrere modeller tre kameraer – et foran og to på bagsiden. Disse skal, med navnet TrueDepth påklæbet, sørge for at give knivskarpe billeder med masser af dybde.

Hvordan kameraet, og den generelle brugeroplevelse med de nye telefoner i virkeligheden er, må vi vente til at se, når de første telefoner bliver frigivet.


© Copyright 2024 aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.



Flere i denne sektion:

- Kend dine køkkenknive - sponsorerede artikler

- God rådgivning omkring køb og salg af fast ejendom - sponsorerede artikler

- Få 4 tilbud på din fragtopgave og spar op til 75 % - sponsorerede artikler

- Fanø byder på en aktiv naturferie - sponsorerede artikler

- Sådan kommer du let og hurtigt rundt i Aalborg - sponsorerede artikler

- Vil du starte som biavler? Læs med her - sponsorerede artikler

- Derfor er en løftekran vigtig i et byggeri - sponsorerede artikler

- Boost salget med Webshipper - sponsorerede artikler

- Det skal du gøre, når et familiemedlem dør - sponsorerede artikler

- Find den helt rigtige gave til ham - sponsorerede artikler

- Stor prisforskel hos bedemænd i Aalborg og omegn - sponsorerede artikler

- Ondt i livet? Find psykologhjælp online - sponsorerede artikler