Aalborg får mest ældreservice for pengene

1. september 2013
Aalborg får mest ældreservice for pengene

.
De ældre i Aalborg Kommune får meget for pengene i sammenligning med de andre store byer i landet. Det viser en ny undersøgelse fra analyse- og forskningsinstituttet KORA.
Borgerne i Aalborg Kommune får meget for skattekronerne på ældreområdet. Det er konklusionen i en dugfrisk rapport, som kommunernes og regionernes analyseinstitut KORA netop har offentliggjort.
Analysen viser, at Aalborg i sammenligning med København, Århus, Odense, Esbjerg og Randers er mest produktiv når det gælder hjemmehjælp, drift af plejecentre og øvrige serviceydelser for ældre.
På den anvendte skala ligger Aalborg Kommune med en score på 0,96 meget tæt på det maksimale som er 1,00. Århus Kommune ligger lavest med 0,81. Skalaen er et udtryk for, hvor meget service der præsteres for hvor krone der bruges på området.

Den ansvarlige rådmand for ældreområdet i Aalborg Kommune, Tina French Nielsen er ikke overrasket:
Jeg er selvfølgelig glad for rapportens resultat, men det kommer ikke bag på mig. I Ældre- og Handicapforvaltningenhar vi gennem flere år knoklet for at få så meget værdi for pengene som overhovedet muligt. Det gør vi blandt andet ved at sætte klare mål, have god ledelse og medarbejdere der brænder for det, de laver. Og med de seneste satsninger på hverdagsrehablilitering og velfærdsteknologi gør vi alt hvad vi kan for at sikre, at vi også fremover kan levere varen til den rigtige pris, siger rådmanden.