.
Af Arne Lybech
Lokalhistorikeren, John Erik Olsen beretter denne gang om Tørdokken på Aalborg Værft.
Den gamle tørdok fra 1918 indgår i dag smukt i it-koncernen KMDs virksomhed på Stuhrs Brygge. Retningen på dokken er den samme som på billedet..
For at Aalborgs position som handelsby ikke skulle trues, var det nødvendig, at større skibe kunne anløbe Aalborg havn. Det satte en vanddybde ved Hals Barre på kun 3,3 m imidlertid en stopper for. Aalborg by købte derfor en dampmuddermaskine i Skotland, der kom til Aalborg i 1883, og fik navnet Hals. Den skulle sikre en vanddybde over barren på 7 m. Det næste problem var vanddybden i Aalborg havn, hvorfor Østre Havn blev anlagt i 1901/02 med samme vanddybde. Skibe der anløb havnen skulle kunne repareres, og De Smithske fik til opgave at anlægge optræksbeddinger i den nye havn, også med det håb, at sådanne faciliteter kunne føre til, at byen fik et stålskibsværft. Havneudvalget mente, at det også krævede en tørdok, men det blev ikke til noget i første omgang. De Smithske ønskede ikke at blive værftsejere, og det bragte familien Stuhr på banen. Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri var en kendsgerning fra 1912 og de næste 10 år, indtil nye ejere tog over. Tørdokken var imidlertid en nødvendig, og blev projekteret i 1916, dengang udenfor værftets område. Samtidig byggede man en mindre byggedok ved siden af tørdokken på dens vestlige side, der dog senere måtte vige for en byggebedding. Fregatten Jylland var en de første kunder i den 116,43 m lange og 20 m brede dok. Det faldt imidlertid ikke heldigt ud, eftersom fregatten væltede i dokken i februar 1919 og brød i brand.
Kilde: Aalborg Værft, Bind 1. De første 38 år, 1912-1950. Af John Erik Olsen. Udgivet 2012 på forlaget Legimus.
