.
Lokalhistorikeren, John Erik Olsen tager os med på endnu en tur rundt i byen.
Roldgade
Roldgade går fra Algade ned til Skipper Clements Gade. Roldbroen, som førte over Østeraa, lå oprindelig i gadens sydlige ende. Gadens beboere ville gerne have et andet navn end det oprindelige Roldgyde og foreslog den 13. september 1926 Asylgade. Frederik d. III børneasyl, oprettet den 5. juni 1847, havde tidligere ligget i nærheden af gaden ved åen. Byrådet accepterede imidlertid ikke forslaget. Den 21. marts 1927 søgte man så om navneændring til Roldgade, hvilket blev bevilget. Rold betød også rulle, hvorfor det kan have givet navnet til gaden, hvis det ikke er broen. Gaden går nemlig nedad mod syd, så man kunne rulle med tunge ting og andet ned af gaden.
Kilde: Sådan så der ud 2 Endnu en bytur i Aalborg i gamle dage af John Erik Olsen udgivet af Forlaget Legimus i 2012.