Sport
Aalborg Håndbold klar til sæsonens første hjemmekamp mod TTH Holstebro
Fløjspiller Tobias Nielsen, der kom til klubben i sommerpausen, ser frem til søndagens opgør i Sparekassen Danmark Arena – her er alt, du skal vide om kampdagen
Søndag aften venter sæsonens første hjemmekamp i Bambuni Herreligaen mod TTH Holstebro – en kamp som fløjspiller Tobias Nielsen ser meget frem til. Tobias Nielsen kom til Aalborg Håndbold i sommerpausen og giver her en status på den første tid i klubben, inden fokus rettes mod morgendagens kamp.
Billetter, merchandise og aktiviteter i arenaen
Der er endnu få ledige pladser i Sparekassen Danmark Arena til aftenens kamp. Har du et kort med fast adgang og er forhindret i at komme til kampen, har du mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen.
I klubbens store merchandiseshop finder du masser af varer, heriblandt alle sæsonens nye spillertrøjer – tjek den flotte Aalborg Håndbold-kollektion samt pregametrøje og træningskollektionen fra Hummel. I foyeren og i arenaen kan du desuden besøge dagens matchpartner Sportsworlds stande og vinde flotte præmier ved at vise dine evner i længdespring eller gætte antallet af proteinbarer.
Umiddelbart inden kampstart skal der som altid være gang i “Aalborg on fire”-sangen, hvor det gælder om at synge med og svinge med halstørklædet på tribunerne for at fyre op for stemningen. Husk derfor at medbringe dit halstørklæde eller køb et i merchandiseshoppen inden kampen.
Læs også:
Adgang, parkering og program for dagen
Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner klokken 16.00, og adgang sker via foyeren i Gigantium. Med en næsten fyldt arena bliver der rigtig mange tilskuere, og alle opfordres derfor til at komme i god tid samt benytte offentlig transport eller parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet. NT-busser kører lige til døren ved Gigantium, og man kan også tage Plusbussen (linje 2), som går hurtigere end normale bybusser.
Cirka 10 minutter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning på banen med spillerne fra Aalborg Håndbold ved Sparekassen Danmark Autograf Area.
Program for dagen
- 16.00: Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner. Vind præmier hos Sportsworld i fanzonen og foyeren
- 16.00: Merchandiseshoppen åbner
- 16.30: Carlsberg Caféen åbner med spisning for alle med billet til området
- 17.45: Spillerne varmer op på banen
- 18.25: Spillerne løber på banen
- 18.29: “Aalborg on fire” – syng med og brug dit halstørklæde
- 18.30: Kampstart Aalborg Håndbold – TTH Holstebro
- Ca. 20.15: Autografskrivning i Sparekassen Danmark Autograf Area på banen
Læs også: