Aalborg i Litteraturen/1

7. september 2013
Aalborg i Litteraturen/1

.
Af Arne Lybech

Aalborg har i alle tider været byen, hvor livet leves med høj cigarføring og højt humør.
Også på Jacob Paludans tid. I hans mesterværk “Jørgen Stein” udgivet i 1932:

“Jørgen kendte det efterhånden alt sammen. Samme aften var der overfyldt i Enighedslunds sal. Luften var kvælende, søfolk og byfolk blandede. Matroser brugte hyren, som matroser nu gør, hver havde en eller to piger op ad sig, og det så bogstavelikt, at det var tæt ved at være elskovsakten, men bivånede. Alle skrev med på musikken, glas væltede, kvinder blottede benene højt op. Søgutterne så sig om med de sunde vejrbidte ansigter, øjnene var stærkt fortinnede. Ved et bord for sig selv sad Jørgen Stein, krammede hænderne mellem knæene og stirrede ned i sit ølglas, skamfuld. Han havde sagt til sig selv, at han var dog intet spædbarn længer, han vilde se, hvordan livet var sådanne steder, selvom Karen så ville besvime, hvis hun vidste det. Egentlig vilde han have haft Erik med, men Erik kedede ham efterhånden så uudholdeligt. Men Jørgen var lige ved at fortryde sin dristighed, her var virkelig forvirrende. Som en missionær i helvede sad han og tænkte på alt det renere og bedre, der var ham selv beskåret. Et par piger havde allerede fået kig på ham og var ved at forberede angrebet.”