Erhverv
Aalborg-virksomhed i rivende udvikling: Apropos Bureau vokser eksplosivt
Et lokalt marketingbureau har fordoblet sin arbejdsstyrke og udvidet sine kontorfaciliteter markant.
Apropos Bureau i Aalborg vokser: Fordobling på flere fronter!
Fra et lille iværksætterkontor på loftet til et marketinghus på toppen af Vesterbro: Apropos Bureau i Aalborg har vokseværk og har fordoblet sig på flere nøgleområder. Den nordjyske virksomhed har gennem flere år haft en stabil vækst, men især det seneste år har været bemærkelsesværdigt.
- Bureauet er gået fra seks ansatte i 2023 til at have 12 ansatte ved udgangen af august 2024.
- Bureauet har renoveret sine lokaler og fordoblet pladsen ved at overtage underetagen på Vesterbro 21.
- Bureauet har opgraderet sin kreditvurdering fra A til AA og modtog sin første Børsen Gazellepris sidste november.
Klar til næste skridt
I december 2023 havde Apropos Bureau seks ansatte. Til august 2024 starter medarbejder nummer 12, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan bureauet så hurtigt har kunnet fordoble en stab, det tog seks år at opbygge.
»Årsagen skal findes i, at vi nu er klar. Vi har længe ønsket at udvide vores forretning, men det kræver både flere opgaver og mere plads. Begge dele er der kommet meget mere af det seneste år, og derfor har vi skiftet gear«, forklarer Lars Marco Andersen, som sammen med medindehaver Mads Mathiasen startede Apropos Bureau på sidstnævntes loftrum i 2017.
Lars Marco uddyber: »Vi er blevet et etableret bureau i Nordjylland med gode referencer, cases og et positivt omdømme, og det har naturligvis gjort os mere attraktive for virksomhederne, som vi også oplever tør investere mere i marketing efter de seneste års økonomiske kriser og global ustabilitet«.
Han påpeger, at succesen ikke er kommet uden hårdt arbejde: »Der bliver ikke givet ved dørene i medie- og reklamebranchen, og vi har også haft perioder, hvor kundetilgangen ikke har været den største. Men vi har altid udnyttet de perioder til at styrke vores processer, hvilket vi nu mærker effekten af«.
Nye samarbejder og fuld kapacitet
Lars Marco fortsætter: »For eksempel har vi indgået flere samarbejder og fået udfyldt alle huller i kompetencer og kapacitet, der nu gør os i stand til at hjælpe kunderne helt fra identitet og målgruppe til markedsføring og salg«.
Trods den tydelige stolthed over udviklingen, understreger Lars Marco slutteligt, at bureauet altid vil bevare sin nordjyske jordforbindelse og kundeservice.
____________________________________________________________
Om Apropos Bureau
Apropos Bureau er et marketinghus i Aalborg, som siden 2017 har hjulpet over 100 virksomheder med at opnå markant vækst gennem professionel og pålidelig marketing.
Kendetegnende for Apropos Bureau er tillid og troværdighed: ingen bindinger, ingen låste systemer og fuld gennemsigtighed. Arbejdet leveres altid med høj professionalisme og personlig håndtering.
Kategorisering af services:
– Strategi og identitet
– Design og kommunikation
– Websites
– Digital Marketing
I 2023 blev Apropos Bureau anerkendt med en Gazellepris, efterfulgt af en AA-kreditvurdering i 2024.
Lars Marco. Foto: Apropos Bureau