Nyheder
Aalborgs politi fokus i ny film om Steppeulven!
.Af Arne Lybech Steppeulvene, dansk beatmusiks mest syrede gruppe fra 1960ernes frontfigur Eik Skaløe, hvis lig blev fundet i Pakistan, har alle dage været omgivet af megen mystik. Lige nu er et dansk filmhold i færd med at filme en “Koncert” med Steppeulvene i Kino i Zagreb. Her står der på betonmuren…”Vejgaardhallen”, thi den famøse […]
.
Af Arne Lybech
Steppeulvene, dansk beatmusiks mest syrede gruppe fra 1960ernes frontfigur Eik Skaløe, hvis lig blev fundet i Pakistan, har alle dage været omgivet af megen mystik. Lige nu er et dansk filmhold i færd med at filme en “Koncert” med Steppeulvene i Kino i Zagreb. Her står der på betonmuren…”Vejgaardhallen”, thi den famøse koncert 14. oktober i 67 er for alvor gået over i den danske rockhistorie. Det var aftenen hvor Aalborgs politistyrke stormede hallen og standsede koncerten, da man mente, den var alvorlig plaget af unge på euforiserende stoffer. Sidste koncert var det dermed for Steppeulvenes vedkommende og eftertiden har kun deres ene LP at nyde “Hip”. Men, nu er den danske instruktør Ole Chr. Madsen i gang med sit drømmeprojekt, en filmatisering af Skaløes liv og hermed indgår naturligvis omtalte koncert. I dagens udgave af Politiken kan man læse: “Udenfor på fortovet sidder 15 statister i mørkeblå danske politiuniformer med guldknapper og holder pause. Svinger henkastet med kniplerne og klør sig under kasketterne, mens de sludrer på kroatisk. 6-7 gange har de efterhånden været inde og stoppe koncerten i Vejgaardhallen og stoppe den sidste koncert med Steppeulvene.” Filmen får premiere i 2015.