.
Badmintonklubben abc Aalborg har i samarbejde med Victor International og Ketcer-Sport.dk skabt et økonomisk fundament, der gør det muligt at indføre spillerkontrakter i klubben.
abc Aalborg råder over nogle af landets bedste ungdomsspillere, og tanken med kontrakterne er at understøtte spillernes videre udvikling.
I den helt store abc Aalborg PLATIN spillerkontrakt dækker klubben spillernes omkostninger til Victor badmintonudstyr, Nordjysk Badminton Akademi, Individuel træning over hele sæsonen, økonomisk tilskud til turneringer i Danmark og udlandet ligesom de bliver en del af Victor Internationals spillerprogram og Team Ketcher-Sport, der arrangerer opvisningskampe og lignende.
Det er et KÆMPE stort skridt for abc Aalborg at kunne tilbyde sådanne aftaler til vore spillere, fortæller Sportschef Carsten P. Anthonisen. PLATIN aftalen er 2-årig, og det giver alle parter en dejlig arbejdsro, at have de vigtigste spillere på kontrakt. Både for spillene, der kan fokusere på den videre udvikling af deres badminton, og klubben der sikrer spillernes tilknytning.
Der er skrevet PLATIN kontrakt med 4 spillere: Sofie Zacho Vestergaard, Mathilde Møller Geisnæs, Natasja Pedersen Anthonisen samt Mads Sørensen.
Der er skrevet GULD kontrakt med 2 spilere: Amalie Vestmar og Victor Bendsen.
Der er skrevet CLUB kontrakter med 8 spillere: Nanna Vinther Poulsen, Lisa Kramer, Amalie Uggerly, Michelle Pedersen Anthonisen, Elisabeth Tran, Jacob Tovgaard, Martin Hansen og Mads Hoelgaard Christensen.
At indføre spillerkontrakter, er et naturligt skridt i den rejse abc Aalborg er på! Vi tillader os at sigte efter stjernerne, hvorfor vi skal kunne tilbyde gode forhold for vore spillere slutter Carsten P. Anthonisen.
abc Aalborg har hjemme i Mellervangskolens Idrætshal, og der tilbydes gratis miniton for 4-10 årige onsdage kl. 16:00-17:30 i maj og juni 2015.
Læs også: