Helbred
Alarmerende diabetestal: Hver 13. dansker kan være ramt i 2030
Diabetes rammer nu rekordmange danskere, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte. Nye tal viser, at flere end nogensinde før lever med sygdommen – også i vores lokale områder. Læs her, hvorfor eksperter kalder situationen for en stille sundhedskatastrofe.
Diabetes rammer rekordmange danskere
Antallet af danskere, der lever med diabetes, har nået et alarmerende nyt højdepunkt. Ifølge de seneste opgørelser fra Diabetesforeningen er mindst 368.000 danskere ramt – svarende til hele 6,1 procent af befolkningen. Det er det højeste antal, der nogensinde er registreret i Danmark, og udviklingen skaber voksende bekymring blandt både sundhedsmyndigheder og eksperter.
Alvorlige konsekvenser i Midt- og Nordjylland
Udviklingen rammer også hårdt i de enkelte regioner. I Region Midtjylland lever nu 80.500 mennesker med diabetes, mens Region Nordjylland tæller 39.000 tilfælde. Langt størstedelen har type 2-diabetes, som typisk opstår i voksenalderen, men også type 1-diabetes er i stigning.
Bag de tørre tal gemmer der sig nedsat livskvalitet og en voksende byrde for sundhedsvæsenet, der allerede nu kæmper med at følge med efterspørgslen på behandling og støtte.
Fremtiden kræver handling
Fremskrivningerne lover ikke godt. Allerede i 2030 forventes 467.000 danskere at leve med diabetes – det svarer til, at hver 13. dansker vil være ramt. Hvis udviklingen fortsætter uændret, vil sundhedsvæsenet stå overfor en enorm udfordring, både hvad angår økonomi og personaleressourcer.
Eksperterne påpeger, at en målrettet og systematisk indsats er nødvendig for at forebygge de alvorlige følgesygdomme som synsnedsættelse, nyreproblemer og fodsår, der kan følge med diabetes.
Behov for en ny tilgang til forebyggelse
Diabetesforeningen kalder situationen for en “stille sundhedskatastrofe” og efterlyser en langt stærkere indsats på flere fronter. Tidlig opsporing, bedre forebyggelse og lettere adgang til moderne behandlingsteknologier fremhæves som afgørende for at vende udviklingen.
Det handler ikke kun om at behandle dem, der allerede er syge, men også om at forebygge, at endnu flere danskere får sygdommen.
Kronikerpakker på vej – men er det nok?
Som en del af sundhedsreformen indføres der fra 2028 såkaldte kronikerpakker, der skal sikre en mere struktureret og personlig behandling – især for mennesker med type 2-diabetes. Selvom det er et vigtigt skridt, mener Diabetesforeningen, at indsatsen langt fra er tilstrækkelig.
Et moderne sundhedsvæsen skal kunne håndtere langvarige sygdomsforløb bedre, og her er der brug for både flere ressourcer og en kulturændring i, hvordan kroniske sygdomme håndteres.
Skjulte tilfælde forværrer billedet
Oveni de registrerede tilfælde anslås det, at op mod 100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. Derudover vurderes det, at omkring 500.000 lever med forstadier til sygdommen, også kendt som prædiabetes. Disse skjulte tilfælde udgør en tikkende bombe under folkesundheden.
Tidlig opsporing og forebyggende indsatser kan mindske risikoen for, at prædiabetes udvikler sig til egentlig diabetes – men kun hvis flere danskere bliver screenet og får den nødvendige støtte.
Danmarks Diabetesdag sætter fokus på problemet
Den 4. søndag i april markeres Danmarks Diabetesdag med gåture og arrangementer over hele landet. Formålet er at skabe større bevidsthed om sygdommen og støtte de mange tusinde danskere, der lever med diabetes hver dag.
Arrangementet skal minde os om, at diabetes ikke bare er en sygdom for den enkelte – men et samfundsproblem, der kræver fælles handling nu og her.
Læs mere om statistikken på Diabetestal.nu
Kilde: Diabetesforeningen, diabetestal.nu