Ansatte bakker op om ordning med behandlingsansvar efter udskrivelse

Der er generelt opbakning blandt sundhedspersonalet til ordningen med 72 timers behandlingsansvar efter udskrivelse fra hospitalet. Det fremgår af en ny evaluering, som Danske Regioner omtaler i en pressemeddelelse tirsdag.

Ordningen betyder, at hospitalerne i de første 72 timer efter udskrivelse har behandlingsansvaret for patienter, der sendes videre til kommunal sygepleje. Formålet er at skabe mere sammenhængende patientforløb og gøre overgangen mellem hospital og kommune mere tryg.

Kommunale medarbejdere ser fordele

Ifølge evalueringen er der især tilfredshed blandt ansatte i kommunerne. Her oplever medarbejderne blandt andet, at ordningen giver bedre adgang til sundhedsfaglig rådgivning og skaber tryggere overgange for borgerne i dagene efter en udskrivelse.

Det skyldes blandt andet, at kommunalt sundhedspersonale med ordningen kan kontakte en hospitalslæge, hvis der opstår tvivl om for eksempel medicin eller behandling kort efter, at en patient er kommet hjem eller er flyttet til et kommunalt tilbud.

Regionerne vil bruge erfaringerne videre

Hos Danske Regioner bliver evalueringen taget som et positivt signal i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet mere sammenhængende på tværs af sektorer.

”72-timers ordningen er en del af den bevægelse, som er i gang, for at gøre hospitalerne mere udadvendte. Og hvor mere behandling skal rykkes ud i det nære sundhedsvæsen. Derfor glæder vi os også over, at evalueringen viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorerne er glade for ordningen”, siger Christoffer Buster Reinhardt, formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen.

Regionerne oplyser samtidig, at erfaringerne fra evalueringen nu skal bruges, når ordningen udvides fra 72 til 96 timer. Evalueringen peger blandt andet på behov for bedre kendskab til ordningen, lettere adgang ved opkald og tydeligere rammer for, hvilke henvendelser ordningen skal bruges til.

Flere genindlæggelser i opgørelsen

Evalueringen viser også, at der har været en stigning i antallet af genindlæggelser blandt de patienter, der har været omfattet af ordningen. Ifølge tallene blev 18 procent af patienterne i ordningen genindlagt inden for 30 dage, mens det samme gjaldt 14 procent i kontrolgruppen.

Der er dog ikke noget entydigt svar på, hvorfor genindlæggelserne er steget. Ifølge Danske Regioner kan det blandt andet hænge sammen med, at ordningen fanger problemer tidligere, så patienterne får hjælp hurtigere.

Landsdækkende siden 2024

Ordningen blev først udviklet og afprøvet på Amager-Hvidovre Hospital i Region Hovedstaden. Med regeringens akutplan fra 2023 blev det besluttet at gøre ordningen landsdækkende, og det har den været siden 1. januar 2024. Fra 1. januar 2026 er den eksisterende ordning allerede udvidet fra 72 til 96 timer for de nuværende målgrupper