.
Af Arne Lybech
Kunstneren, digteren og forfatteren, Lars Winthers “Det Glade Vanvid” bringer denne gang:
“Basse kødben” og Anette var på vej hjem fra et besøg på Kanalen. Sulten var begyndt at melde sig. Et umage par, slanke Basse, slank som en syl, Anette, mere end godt rund, hoppede på bussen mod vestbyen, En pose kartofler var det eneste, de manglede til middagen. Lige en smut ind til døgnkiosken efter kartofler, en kilometers gåtur, så var de hjemme. Anette smuttede ind til døgneren og købte 5 kg. Tissetrangen meldte sig. Hun kunne ikke holde sig. Fandt en hæk i Absalonsgade til tisseriet. -Basse, hold lige øje for mig, sagde hun. I det fjerne øjnede Basse en politibil. Han listede af sted uden et ord. Politibilen kørte op på siden af Anette. Politibetjenten rullede ruden ned, stirrede på Anette og sagde med høj gusten stemme. -Tag så lige og stik den fede røv ind i de bukser. Kokrød i hovedet og arrig gik Anette amok på Basse og råbte og skreg efter ham. Ordlyden bør ikke refereres. Kastede i sin arrigskab kartoflerne i hovedet på Basse kødben hele vejen hjem til Ny Kastetevej med det resultat, at posen med kartofler var tom ved hjemkonsten. Angrebet stoppede ikke der.