.
Pressemeddelelse!
Der er lagt op til den ultimative Saturday Night Fever, når Bee Gees hyldes i det nye gigantiske show Saturday Night The Ultimate Tribute to The Bee Gees, direkte fra London. Det sker lørdag den 26. oktober.
Træd ind i tidsmaskinen og lad dig transportere tilbage på en musikalsk rejse gennem Bee Gees karriere med alle de største hits som Night Fever, Jive Talkin´, Tragedy, New York Mining Disaster og Stayin Alive fremføres i en virkelighedstro version, når de tre sangere Martin Spooner, Rowan Lyle og Peter Dedman, i skikkelse af brødrene Barry, Robin og Maurice Gibb genskaber legendariske Bee Gees unikke lyd og performance.
De tre sangere bakkes op af et suverænt live-band og et unikt lysshow, der giver stemningen en unik kulisse i Bee Gees ånd.
Selv om Barry Gibb er den eneste tilbageværende af Gibb-brødrene, lever Bee Gees musik videre som en vigtig del af musikhistorien med flere end 220 mio. solgte albums på verdensplan.
Glæd jer til en festlig aften, hvor showet Saturday Night hylder Bee Gees og deres udødelige klassikere.