.
Back, Larsen&Thrane gæster Cafe Frederiksberg, ovenpå et forrygende jubilæumsår, som har budt på både Nibe Festival, Tall Ships Race, jubilæumskoncert på Skraaen, samt masser af jobs i landsdelen.
BLT leverer en saftig og tung triorock, med meget personlige versioner af klassiske blues og rocknumre, hentet fra Hendrix, ZZ Top, Rory Gallagher, Cream, Gary Moore og mange flere.
De seneste år har trioen fyldt Cafe Frederiksberg til bristepunktet, og skal man dømme efter forsalget kommer det til at ske igen i år.
Den populære trio er i topform som aldrig før, og lover publikum en fantastisk aften, i selskab med:
Back på bas
Larsen på guitar & vokal
Thrane på trommer
Frede, som stedet kaldes i folkemunde, er i øvrigt i gang med en udvidelse, og har allerede lukket op for flere siddepladser og plads til en del flere gæster. Den nye tilføjelse er midlertidigt taget i brug til de koncerter hvor publikumsinteressen er størst, men endnu ikke færdiggjort.
Cafe Frederiksberg 9/10 kl 20.00
Læs også: