.
De 8-13-årige inviteres til at lære om arkæologernes arbejde
Arkæologerne fra Nordjyllands Historiske Museum graver forhistorie og middelalder i et stort område syd og nord for Limfjorden, og hvert år bliver der gjort mange fund. Der er dog lang vej, til et arkæologisk fund kan ende i en montre på et museum. Nu inviterer arkæologerne børn mellem 8 og 13 år til at arbejde sammen med dem og lære noget om, hvordan man graver.
Der venter drenge og piger i alderen 8-13 år en sjov dag med masser af arkæologiske udfordringer. De får mulighed for at:
Gå med metaldetektor
Lære om skeletter
Find ud af, hvad museet gør med de ting, der bliver fundet i jorden
Prøve at vådsolde – dvs. at sprøjte vand på jord fra en udgravning i en stor si for at se, om der er potteskår, fiskeben og andre små ting i den.
Få nye venner
Børnene skal medbringe madpakke, frugt eller lignende samt drikkevarer, tøj, der kan tåle at blive beskidt samt regntøj eller solcreme alt efter vejret.
Tid og sted:
Onsdag 1. juli kl. 10-14
Samlingshuset, Vang Mark 25, Vestbjerg
Tilmelding og pris:
Tilmelding er nødvendig, da der maks. er plads til 30 børn.
Pris: 50 kr., der betales ved ankomsten
Tilmelding sker på mail til historiskmuseum@aalborg.dk eller på 99 31 74 00.
Læs også: