.
I sommeren 2013 kan alle danske børn se de bedste danske børnefilm i det fri, helt gratis!
Børnefilmfestivalen turnerer landet rundt og afholder ti festivaler i højt humør og med underholdning i verdens klasse.
Børnefilmfestivalen er et gratis kulturarrangement, der henvender sig til børn i alderen 2 13 år og deres familier. Hver gang vises 3 populære danske børnefilm, som henvender sig til aldersgrupperne 2-4 år, 5-8 år og 9-13 år. Filmene er udvalgt i samarbejde med Nordisk film og er alle store biografsucceser.
Børnefilmfestivalen skal på turné i hele Danmark i juli og august, så kom og vær med, når vi besøger en by nær dig: Frederiksberg, København, Hillerød, Næstved, Odense, Århus, Vejle, Esbjerg og Ålborg.
Lørdag d. 3. august i Kildeparken:
Kl 11: Hjælp, jeg er en fisk
Kl 13: Frode og alle de andre rødder
Kl 15: Olsen Banden på de bonede gulve
Hver festival afholdes i samarbejde med det lokale erhvervsliv og foreninger, hvilket betyder, at hver festival er lokalforankret og unik.
Det forventes at ca. 2000 børn og andre gæster vil besøge hver festival og se en eller flere af de udvalgte film. Dermed er Børnefilmfestivalen et oplagt sted for de lokale virksomheder, foreninger og kommunale instanser at mødes og danne netværk.
Børnenes festival
Børnefilmfestivalen er et kulturelt arrangement af høj kvalitet særligt henvendt til børn i alderen 2-13 år og børnefamilier. Alle reklamer og kampagner, der vises på storskærmen henvender sig til denne målgruppe og er enten tilbud specielt til børn og børnefamilier eller har folkeoplysende karakter. Eksempelvis samarbejder vi med Hold Danmark Rent, Red Barnet Ungdom og Sikkerhedsstyrelsen.
De boder, vi har med vil ligeledes være særligt rettet mod vores målgruppe og sælge produkter til børn eller forældre, have underholdende karakter eller tilbyde information.
Børnefilmfestivalen, Red Barnet Ungdom og Peter Mygind siger Nej til mobning!
Vi har vi valgt, at der hvert år på Børnefilmfestivalen skal sættes fokus på et emne, der berører mange danske børn. Årets tema er Nej til Mobning og i den forbindelse har vi allieret os med Peter Mygind og Red Barnet Ungdoms MobSquad.
Peter Mygind er ambassadør for årets festival og han har, i kraft af sin egen søns oplevelser, haft mobning tæt inde på livet, hvilket blandt andet har fået ham til at lave et Tv-program om emnet.
Red Barnet Ungdom er ligeledes meget aktive i kampen mod mobning og har en et hold, der arbejder koncentreret på sagen, nemlig deres MobSQUAD, som har etableret en række antimobbe-projekter.
Se mere på vores hjemmeside: www.boernefilmfestivalen.dk eller følg os på Facebook: https://www.facebook.com/Boernefilmfestivalen