Alarm 112

Bombetrussel mod Gl. Hasseris Skole afblæst

Politiet massivt til stede

Redaktion
Af Redaktion 27. april 2016

.
Omkring klokken 13.25 i dag, 27. april 2016, modtog Nordjyllands
Politi oplysninger om en skriftlig formuleret bombetrussel mod Gl.
Hasserris Skole i Aalborg. Efterforskning har vist, at der ikke var
tale om en reel trussel.
Bombetruslen, der var formuleret på en seddel, fik dog straks
Nordjyllands Politi til at sende adskillige patruljer og en
indsatsleder frem til stedet.
Politiet besluttede at tage truslen alvorligt, og derfor valgte man at
evakuere alle de elever og det personale, der befandt sig på skolen.
Alle på skolen blev evakueret til KFUM-hallen på adressen Under Lien,
og det var på denne adresse, at forældrene løbende indfandt sig for at
hente deres børn.

Nordjyllands Politi indsatte straks et større antal uniformeret
politipersonale samt patruljehunde, der gennemgik hele skolen, ligesom
også bomberyddere blev kaldt frem til stedet.
Samtidig med dette arbejde satte politiet flere efterforskere i gang
med at finde ud af, hvem der har skrevet sedlen.
Og på grund af politiets massive tilstedeværelse var skolen og de
nærliggende arealer afspærret igennem nogle timer om eftermiddagen,
mens politistyrker arbejdede på stedet.
Politiets efterforskning viste hurtigt, at der ikke var en tale om en
reel trussel mod skolen. Der var tale en seddel, der var formuleret i
forbindelse med noget skolearbejde. Politiet har derfor ikke
yderligere kommentarer til efterforskningen, der betragtes som
afsluttet.

Politiet tager det alvorligt
“I sådan en situation tager politiet ingen chancer. Vi tager altid
sådan en melding alvorligt,” fastslår vicepolitinspektør Ole Juul
SChmidt, der fra Politigården i Aalborg koordinerede politiets
operative indsats på skolen.

Vicepolitiinspektøren uddyber:

“Vi rykker ud til stedet med store styrker. Vi evakuerer skolen, og vi
gennemgår hele skolen, grundigt – fordi vi vil være helt sikre på, at
der ikke er alvor bag truslen,” siger vicepolitiinspektør Ole Juul
Schmidt, der koordinerede politiets operative indsats på skolen.

I aften klokken 19.00 vil der være et møde med forældre og skolens
ledelse samt Skoleforvaltningen Aalborg Kommune, hvorunder også
repræsentanter fra politiet vil være til stede.