Brandfare i Nordjylland

28. juni 2014

.Fra TV2 Nord: Der er tørt i hele Nordjylland. Kornet er modnet før tid, græsplænerne er gule, og det er farligt nemt at starte en brand uforvarende, advarer indsatslederLad ukrudtsbrænderen blive i skuret og lad ukrudtet visne af sig selv. Det er beskeden fra indsatsleder ved Beredskabscenter Aalborg, René Kærup.Der er nemlig rigtig tørt ude…

.
Fra TV2 Nord:

Der er tørt i hele Nordjylland. Kornet er modnet før tid, græsplænerne er gule, og det er farligt nemt at starte en brand uforvarende, advarer indsatsleder
Lad ukrudtsbrænderen blive i skuret og lad ukrudtet visne af sig selv. Det er beskeden fra indsatsleder ved Beredskabscenter Aalborg, René Kærup.
Der er nemlig rigtig tørt ude i naturen, og hele to gange fredag betød tørken kombineret med en ukrudtsbrænder at der udbrød brand.
Først var det på Gug Plejehjem på Fortunavej i Gug, den var gal. Der startede en ukrudtsbrænder en brand, der løb inde i muren og op i taget, hvor den lavede mindre skader. Ingen personer kom noget til.
Senere fredag formiddag var den gal i Vodskov hvor en lille tilbygning til en lade på et nedlagt landbrug brændte. Også her er ukrudtsbrænderen den hovedmistænkte.
– Ukrudtet er allerede visnet, og hvis ikke, så kan det nemt gøre det her i tørken, siger indsatslederen der opfordrer alle til at vente med afbrændingen til naturen er grøn igen.