Erhverv
Burger King Aalborg City efter gennemgående renovering: Ny restaurant med nordisk krydderi
Nu kan Burger King slå dørene op til, hvad der ligner, en splinterny restaurant. En gennemgående renovering i nordisk strømlinet design med rene, enkle, bløde linjer vil fremover byde gæsterne i Aalborg på royale spiseoplevelser. Ifølge Burger King skal restaurantens nye rammer afspejle den høje kvalitet på menuen, hvor der er kælet for ingredienserne ned til mindste detalje.
Burger King i Aalborg City kan nu byde velkommen i nye skandinaviske omgivelser, når Whopper-lysten banker på. De seneste par uger har restauranten gennemgået en omfattende renovering, der indkapsler nordisk design.
Næste gang aalborgensere bestiller på selvbetjeningsskærmene bliver det i nye omgivelser blandt jordfarver, dæmpede nuancer og til synet af egetræs-lameller og panoramavinduer. Restauranten har netop fået et nyt varmt egetræsudtryk og interiør i form af stole i minimalistisk design og sofaer beklædt med terrakottafarvet læder.
Burger King opfordrer nu alle i Aalborg til at komme på besøg og se de nye rammer, der fremover skal byde gæster på spiseoplevelser i en rolig og harmonisk atmosfære.
“Vores restaurant har gennemgået en tiltrængt fornyelse med et lysere og mere åbent design, der inviterer gæsterne til at blive hængende og nyde omgivelserne. Vi glæder os til at byde velkommen og tilbyde vores gæster kortere ventetid med de nye selvbetjeningsskærme, når de bestiller vores flammegrillede Whoppere og sprøde nuggets,” siger Line Vestergaard, restaurantchef i Burger King Aalborg City.
Der vil være tilbud på menuen i uge 45 og 46 (fra den 4. til den 17. november), hvor man kan få en Whopper til 39 kr og 20 nuggets med to dips til 49 kr.
Burger King Aalborg City slog dørene op for første gang i 1988, og har sidenhen været en fast del af bylivet i Aalborg. Særligt om aftenen har festglade aalborgensere fået stillet sulten med en Whopper-menu på vej hjem fra Jomfru Ane Gade.