Jens Nielsen tiltrådte med kort varsel i januar måned efter fyringen af Garth Murray og skrev kontrakt for både den resterende og den kommende sæson. Han skal nu fortsætte sin karriere som assistenttræner i en SHL-klub i Sverige.
Under sin tid hos Aalborg Pirates nåede Jens Nielsen at stå i spidsen for holdet i 24 kampe og afsluttede sin periode med at sikre holdet bronzemedaljerne i Metalligaen.
Det er endnu ikke meldt ud, hvem der skal overtage cheftrænerposten.