Trafik

Citroën DS3 Cup rykker til Rudskogen

Redaktion
Af Redaktion 29. maj 2015

.
Citroën DS3 Cup er nu klar til anden afdeling af 2015-sæsonen denne gang nord for Danmark på den maleriske bane Rudskogen Motorsenter.

Den norske bane lægger asfalt til det skandinaviske felt med norske, svenske og danske kørere.

Alle kastes de ud i det fredag, som er tilegnet som testdag for flere klasser, mens det bliver lige på og hårdt lørdag med kvalifikation som første egentlige løbssession i weekenden.

Flere af de lokale vil have hjemmebanefordel, mens der er pres på de danske kørere i form af især mesterskabsførende Rasmus Klarskov, asfaltbane-rookien Rune Staudt og Jacob Matthiassen, der kommer frisk med en gennemført maraton på cvet.

Citroën DS3 Cup kører første løb over ni omgange lørdag klokken 14.00, mens andet løb køres samme tid søndag.

Indtil videre kan det blive noget blandede forhold for feltet, da der lørdag er udsigt til regn, mens søndag forhåbentlig bliver solrig.

Se tidsplanen her

Følg løbet via livetiming på fx Mylaps her.

Foto:
Rasmus Klarskov (#11), Jacob Mathiassen (#10), Jørgen Worthmann og Rune Staudt (#23) er de absolutte favoritter på Rudskogen – kan nordmændene slå dem på hjemmebanen? Foto: Michael Ewert.