Coronanedlukninger gav markant læringstab hos skoleelever verden over

Skolenedlukningerne under coronapandemien har haft langvarige konsekvenser for skoleelevers læring i matematik og natur/teknik. Det viser ny forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, baseret på testresultater fra mere end to millioner elever i over 70 lande.

Forskerne konkluderer, at elevernes faglige niveau i 2023 lå under det niveau, man kunne have forventet ud fra udviklingen før pandemien. Effekten kunne stadig måles to til tre år efter nedlukningerne.

Op til et helt skoleårs læring mistet

Ifølge Christian Christrup Kjeldsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og leder af Nationalt Center for Skoleforskning, er billedet tydeligt:

»Vi har kigget på over to millioner elever på tværs af mere end 70 lande, og billedet er entydigt: coronanedlukningerne har efterladt et globalt læringstab. Afhængigt af klassetrin svarer tabet til mellem et halvt og et helt skoleår – og det er vel og mærke mere end tre år efter, pandemien startede. Men gennemsnittet dækker over noget endnu mere alvorligt; de svageste elever har mistet op til dobbelt så meget læring i forhold til resten,« siger Christian Christrup Kjeldsen.

Undersøgelsen bygger på data fra de internationale TIMSS-målinger, hvor elever i 4. og 8. klasse testes i matematik og natur/teknik. Forskerne har sammenlignet resultaterne fra 2023 med de udviklingstendenser, der var før pandemien.

De svageste elever blev hårdest ramt

Forskerne fandt også, at læringstabet ikke ramte alle elever lige hårdt.

Jo længere tid skolerne var lukket i et land eller en region, desto større var faldet i elevernes resultater. Særligt piger, elever med et andet hjemmesprog end skolens undervisningssprog og fagligt svage elever oplevede store tilbagegange.

De fagligt svageste elever mistede læring svarende til mindst et halvt skoleår.

»De dygtigste elever blev mindre ramt – for de har ressourcerne til at klare sig hjemme. Derimod gik det hårdere ud over de fagligt mest udfordrede elever, og elever der ikke taler skolens sprog hjemme. Det overraskede os, at der også er et større fald blandt piger end blandt drenge. Men det viser samtidigt, at det er værd at stoppe op og konstatere, at skolen fortsat er samfundets store udligningsinstrument. Tag den væk, og uligheden i kundskaber vokser«, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Ikke kun et dansk problem

Forskningsresultaterne viser, at læringstabet er et internationalt fænomen og ikke kan forklares med lokale forhold alene.

»Hvis vi kun kigger på Danmark, tror vi måske at det er et dansk problem alene. Men når vi ser det samme mønster på tværs af 70 lande, så er det ikke lokalt eller tilfældigt. Det er strukturelt og kan ikke alene forklares med den lokale skolepolitik«, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med forskere fra Danmark, Polen, Tyskland og USA og er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Learning and Instruction.

Forskerne efterlyser målrettet støtte

På baggrund af resultaterne peger forskerne på behovet for en særlig indsats over for de elever, der blev hårdest ramt af nedlukningerne.

»Det allervigtigste er, at der sættes ind med målrettet støtte til de mest udfordrede elever, og der skal gås meget ambitiøst til værks, hvis vi skal vende tilbage til en tid, hvor langt flere elever, uagtet hjemmebaggrund, forlader skolen med tilstrækkelige kundskaber. I den sammenhæng er corronanedlukningerne ikke ovre endnu. Og det kræver politisk vilje at prioritere dem, der er længst bagud,« siger Christian Christrup Kjeldsen.

Forskerne fandt samlet set et gennemsnitligt fald på 0,11 standardafvigelser i testresultaterne på tværs af alle lande. For de fagligt svageste elever var faldet 0,23 standardafvigelser, hvilket svarer til cirka et halvt års mistet læring.