D-vitaminmangel øger risikoen for ADHD, skizofreni og autisme

D-vitaminmangel hos nyfødte kan have langt mere alvorlige konsekvenser end hidtil antaget. Et omfattende forskningsprojekt fra Aarhus Universitet har nu påvist en klar sammenhæng mellem lavt D-vitaminniveau ved fødslen og en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser som ADHD, skizofreni og autisme senere i livet.

Verdens største undersøgelse af sin art

Forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, University of Queensland og Statens Serum Institut, har analyseret data fra hele 1,4 millioner mennesker, hvoraf 82.600 personer fik diagnosticeret en psykisk lidelse i løbet af barndom eller tidlig voksenalder.

Undersøgelsen er den hidtil største af sin art og bekræfter forskernes hypotese om, at D-vitaminmangel under graviditeten kan påvirke fostrets hjerneudvikling negativt. Særligt tydelig var sammenhængen mellem lavt D-vitaminniveau og udviklingen af ADHD, skizofreni og autisme – alle tilstande, der har forbindelse til hjernens tidlige udvikling.

Unikt dansk datagrundlag

Det omfattende studie er baseret på den såkaldte IPSYCH-kohorte, hvor forskerne har kombineret data fra danske sundhedsregistre med analyser af blodprøver fra Dansk Neonatal Screening Biobank. Dette har givet forskerne et enestående datagrundlag, som ikke findes tilsvarende andre steder i verden.

Forskningsprojektet undersøgte sammenhængen mellem D-vitaminmangel og seks forskellige psykiske lidelser: depression, bipolar lidelse, skizofreni, ADHD, autisme-spektrum-forstyrrelser og anoreksi. Resultaterne viste, at sammenhængen var særligt markant for skizofreni, ADHD og autisme.

D-vitamins rolle i hjernens udvikling

D-vitamin har længe været kendt for sin betydning for knogler og tænder samt for et velfungerende immunforsvar. Men nyere forskning har vist, at vitaminet også spiller en afgørende rolle for hjernens udvikling og funktion.

Der er fundet D-vitaminreceptorer i flere hjerneområder med relation til kognitive færdigheder, herunder præfrontal cortex, hippocampus og hypothalamus. D-vitamin påvirker desuden en række gener i centralnervesystemet positivt, stimulerer dannelsen af nye nerveceller og er involveret i syntesen af vigtige neurotransmittere som serotonin og dopamin.

En faktor vi kan påvirke

Psykiske lidelser er komplekse tilstande med mange forskellige årsagsfaktorer – både genetiske og miljømæssige. Men det nye studie tyder på, at D-vitamin er en selvstændig faktor, der kan bidrage til risikoen for at udvikle visse psykiske lidelser, og som vi faktisk har mulighed for at påvirke.

Sundhedsstyrelsen anbefaler allerede, at gravide kvinder tager et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram gennem hele graviditeten. Ligeledes anbefales det, at børn får 10 mikrogram D-vitamin dagligt fra to uger efter fødslen, til de fylder fire år.

Følg de officielle anbefalinger

Forskerne bag studiet understreger vigtigheden af at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om tage kosttilskud til gravide og små børn for at undgå D-vitaminmangel. Dette er særligt vigtigt i et land som Danmark, hvor soleksponeringen – vores vigtigste naturlige kilde til D-vitamin – er begrænset i vintermånederne.

For gravide og småbørnsforældre i lokalområdet er budskabet klart: Sørg for at følge de officielle anbefalinger om D-vitamintilskud. Det kan have afgørende betydning for barnets hjerneudvikling og potentielt mindske risikoen for alvorlige psykiske lidelser senere i livet.

Kilde: Aarhus Universitet