Dakar 2016: Team Petronas De Rooy Iveco går efter sejren

4. januar 2016
Dakar 2016: Team Petronas De Rooy Iveco går efter sejren

Iveco-racertrucks: styrke, driftsikkerhed og holdbarhed

.
Iveco deltager igen i år i det legendariske Dakar-rally som officiel supporter for Team Petronas De Rooy Iveco. Fire Iveco-lastbiler – to Powerstar og to Trakker – deltager i årets Dakar-rally 2016 for offroadere (der afholdes fra 3. til 16. januar) med support fra andre syv Iveco-servicekøretøjer.
Den 38. udgave af verdens mest berømte rally vil også denne gang blive afholdt i Sydamerika. Løbet starter den 3. januar fra den argentinske hovedstad Buenos Aires og skal tilbagelægge en rute på over 9.000 kilometer gennem Argentina og Bolivia.
Som sponsor for de to hold i Dakar 2016 finder vi også FPT Industrial, det brand under CNH Industrial-koncernen, som konstruerer og producerer motorer til onroad- og offroad-køretøjer, skibe og elværker, samt OK Trucks, det nye brand for certificerede brugte Iveco-køretøjer.

Alle køretøjer er fremstillet af Iveco specifikt til Dakar 2016: tre Iveco Powerstar og to Iveco Trakker, med kort førerhus, fremstillet i Spanien.
Ud over racerlastbilerne omfatter bilparken seks Trakker, der skal stå for support og service (en 4×4, fire 6×6 og en 8×8) samt en 7-tons Daily Van til at sørge for logistik og ethvert transportbehov for holdets mekanikere. Iveco Trakker, der fås i versioner fra 18 til 70 tons, er et køretøj konstrueret til at tackle ekstreme terrænforhold. Det nye førerhus, der er baseret på Stralis – modellen, er et resultat af feedback fra både forhandlere og slutbrugere.
Helt fra starten var det konstrueret med henblik på at forbedre køreegenskaberne og komforten, som begge er væsentlige faktorer for produktiviteten og sikkerheden. Trakker kombinerer styrke og pålidelighed med komforten i de nye Stralis AD og AT førerhus. Trakker-serien, der fås både som højrestyret og venstrestyret, kan tilpasses til at opfylde ethvert behov takket være Iveco Cursor 13-motorerne og de 2 forskellige førerhuse (Hi-Land og Hi-Track). De to chassisversioner fås i konfigurationerne 4×2, 4×4, 6×4, 6×6, 8×4 og 8×8 med effekter på 380, 420 og 440 hk.
Sættevognstrækkerne fås i konfigurationerne 4×2, 4×4, 6×4 og 6×6. Trakker er ideel til de mest ekstreme offroad betingelser, men føler sig ligeså godt tilpas ved kørsel på landevej, og den er særlig velegnet til optimering af nyttelasten og brændstofforbruget. De vanskelige terrænforhold og de uforudsigelige vejrforhold, som Iveco-lastbilerne skal klare under den 9000 kilometer lange tur gennem Sydamerika, er en absolut test af deres store fleksibilitet og styrke De 6-cylindrede, 13 liters motorer, som er kendetegnet ved høj elasticitet, især ved lave hastigheder, er sammensat af mere end 70% Euro VI standardkomponenter, mens de resterende 30% er specifikke komponenter fra FPT Industrials industri- og marinemotorer.

Dakar 2016 og Iveco nyheder direkte
2016 tegner til at blive et rekordår for Dakar-løbet med i alt 354 køretøjer (55 lastbiler, 110 personbiler, 143 motorcykler, 46 quads) og 556 deltagere, der tilhører 60 forskellige nationaliteter (inkl. service).
Løbet blev første gang blev afviklet i 1978 med start i Paris og mål i Dakar (Senegal). Fra midten af 90erne var forskellige europæiske byer startsted. Rallyet er for både motorcykler, biler og lastvogne. I starten for velhavne amatører, men med en stigende bevågenhed fra de gængse fabrikker, blev det nu et mere konstruktionsmesterskab, hvor materiel og teknik blev nøgleordene.
Siden 2009 har løbet fundet sted i Sydamerika, pga. trusler fra lande i Afrika. Løbet køres fra Buenos Aires og sluttes i Rosario, Argentina. Inden de rammer målstregen den 16. januar i Rosario, har de været en tur omkring Bolivia. I år er løbet dårligt kommet i gang, før der er sket den første ulykke med flere kvæstede, da en bil ramte ind blandt tilskuere.
Danske TV kanaler viser ikke den store interesse for løbet. Men det vil være muligt at følge dele af løbet på de internationale sportskanaler og selvfølgelig på internettet, bl.a. på denne adr.:
http://www.rallytours.co.nz

Palle Sund, sund2802@gmail.com, kilde. iveco og dakar rally