Helbred

Danskerne vågner op til organdonation: Tusindvis tager stilling efter ny lov

Den nye organdonationslov har fået danskerne til at handle. Siden 1. juni har næsten 200.000 borgere for første gang taget aktiv stilling til, om de vil være organdonorer, og besøgstallet på sundhed.dk er steget eksplosivt.

Hænder der holder et blåt hjerte som symbol på organdonation og samfundets solidaritet med dem der venter på livsnødvendige organer
Organdonation handler om at række hånden ud til andre mennesker i deres mest sårbare øjeblik. Siden den nye lov trådte i kraft, har tusindvis af danskere taget aktiv stilling til at give livet tilbage. Foto: Adobe Express, sundhed.dk
Redaktion
Af Redaktion 18. juni 2025

Eksplosiv stigning i interesse

Den nye organdonationslov har sat gang i et folkeligt engagement af organdonation. Siden 1. juni har danskerne i tusindvis strømmet til sundhed.dk for at sætte sig ind i, hvad det betyder at være organdonor.

Tallene tegner et billede af et folk i bevægelse: Hvor der tidligere var 829 daglige besøg på organdonationssiderne, er der nu over 14.900 om dagen. Det er en stigning, der fortæller om noget mere end blot nysgerrighed – det handler om mennesker, der tager ansvar for livets mest fundamentale spørgsmål.

Fra passiv til aktiv stillingtagen

Den nye lovgivning betyder, at alle danskere over 18 år nu automatisk bliver tilmeldt Organdonorregisteret. Men tilmeldingen kræver aktiv bekræftelse, og det er her, den menneskelige dimension træder frem. Mere end 186.000 borgere har siden lovens ikrafttræden taget deres første aktive stilling til organdonation.

Denne overgang fra passiv til aktiv deltagelse afspejler en dybere samfundsmæssig erkendelse: At spørgsmålet om organdonation ikke er noget, man kan lade andre beslutte. I mødet med denne beslutning står hver enkelt dansker overfor et valg, der rækker langt ud over dem selv.

Fire veje at gå

Lovgivningen giver borgerne fire konkrete muligheder: fuld tilladelse, begrænset tilladelse, at overlade beslutningen til de pårørende eller at nedlægge forbud mod organdonation. Denne nuancerede tilgang anerkender, at mennesker har forskellige holdninger og håndterer livets store spørgsmål på forskellige måder.

For dem, der allerede tidligere har truffet et valg, ændres intet. Deres registrering fortsætter som hidtil, og de behøver ikke foretage sig yderligere.

Håbet bag tallene

Bag den politiske beslutning og de administrative procedurer ligger en virkelig grund til at handle: I 2023 mistede 28 mennesker livet, mens de ventede på et nyt organ. Over 400 danskere står i dag på venteliste til livsnødvendige organer.

Disse tal repræsenterer ikke bare statistik – de fortæller historier om mennesker og familier, der håber på en anden chance. Den nye nationale handleplan “Fælles om at give livet tilbage” er udtryk for en politisk erkendelse af, at organdonation handler om meget mere end medicin. Det handler om solidaritet mellem mennesker.

Et fællesskab i handling

Den massive respons på den nye organdonationslov viser noget væsentligt om det danske samfund. Når vi bliver præsenteret for livets store spørgsmål, træder vi til. Vi engagerer os, søger information og tager stilling.

I en tid, hvor mange bekymrer sig om samfundets sammenhængskraft, tegner organdonationsloven et billede af et folk, der stadig er villigt til at tænke på hinanden. Hver eneste af de 186.000, der har taget stilling, har gjort det i bevidstheden om, at deres beslutning kan få betydning for andre menneskers liv.

Det er i sådanne øjeblikke, man ser, hvad vi er i stand til som fællesskab – ikke kun som individer, men som et samfund, der tør tage ansvar for hinanden.

Kilde: sundhed.dk