Nyheder

Danskerne vil helst have mennesker med, når AI bruges i det offentlige

Ny SDU-rapport viser, at opbakningen til kunstig intelligens afhænger af både sagstype og borgernes egne erfaringer med AI

Søren Greve
Af Søren Greve 9. maj 2026

Kunstig intelligens kan godt bruges som hjælp i den offentlige sektor, men de fleste danskere vil stadig have mennesker til at træffe de endelige beslutninger.

Det viser en ny rapport fra Digital Democracy Centre ved Syddansk Universitet. Rapporten bygger på en spørgeundersøgelse fra Epinion blandt 1.300 danskere og undersøger holdningen til AI i mødet med det offentlige.

Stor forskel på sagstyper

Ifølge rapporten afhænger danskernes opbakning i høj grad af, hvad AI skal bruges til.

32 procent svarer, at de er villige til at lade AI afgøre en ansøgning om byggetilladelse uden mennesker involveret. Til sammenligning er det kun 19 procent, der vil lade AI stille en diagnose og udskrive recept på medicin.

Det viser ifølge forskerne, at man bør være forsigtig med ensartede AI-løsninger på tværs af den offentlige sektor.

Alder betyder mindre end brug

Rapporten peger på, at alder ikke spiller så stor en rolle, som man måske kunne tro.

Forskerne kan ikke påvise klare generationsforskelle i opbakningen til AI i det offentlige. Unge er altså ikke generelt mere villige end ældre til at lade AI overtage offentlige opgaver.

Til gengæld har det betydning, hvor ofte borgerne selv bruger AI. Jo mere erfaring man har med teknologien, desto større er villigheden typisk til at bruge AI-baserede værktøjer.

Støtteværktøj frem for beslutningstager

Danskerne anerkender ifølge rapporten, at AI på nogle områder kan være mere kompetent end mennesker – for eksempel til at holde overblik over nye behandlingsmetoder eller uddele fartbøder.

Alligevel mener mange, at den endelige beslutning fortsat bør ligge hos et menneske. AI møder derfor størst opbakning som støtteværktøj, ikke som selvstændig myndighed.

Hver femte er usikker på udviklingen

Rapporten viser også, at 19 procent af danskerne føler sig usikre på, om de kan følge med den teknologiske udvikling de næste fem år.

Det sker samtidig med, at flere samfundstjenester bliver digitale, og AI forventes at få større betydning i både offentlig service og forvaltning.

Mænd er mere positive i sundhedsspørgsmål

Undersøgelsen viser desuden en forskel mellem mænd og kvinder, når det gælder AI i sundhedsvæsenet.

21 procent af mændene svarer, at de ville bruge en AI-funktion, der stiller diagnose og udskriver medicin uden menneskelig indblanding. Det samme gælder 16 procent af kvinderne.

Rapporten fra Digital Democracy Centre lægger dermed op til en bredere debat om, hvordan AI skal reguleres og bruges i den offentlige sektor i de kommende år.