Erhverv

De skaber tryghed i hverdagen

Redaktion
Af Redaktion 16. september 2015

.
TL Red Liv er et helt nystartet firma, som ønsker at skabe mere tryghed i hverdagen hos danskerne.
TL Red Liv udbyder mange forskellige kurser i førstehjælp af forskellig karakter, samt andre elementer til at understøtte disse.

TL Red Liv er opstået på baggrund af et ønske om at gøre en forskel for danskerne. Et ønske om at nå ud alle, samt et ønske om at sprede budskabet om, at alle kan gøre en forskel.
Thomas Lund Asferg, er initiativtager og indehaver af TL Red Liv. Thomas har en baggrund som tømrer i eget firma, samt som brandmand. Thomas havde for år tilbage en svær periode, med en søn som var alvorligt kræftramt, og stress og svær depression var tæt inde på livet. Efter denne periode, lovede Thomas sig selv at kæmpe for at gøre en forskel, for danskere ramt af ulykke.
Derfor tog han uddannelsen som instruktør i førstehjælp og har arbejdet som dette i en årerække.
Psykisk førstehjælp har længe været et ønske for Thomas at kunne udbyde kurser i, hvilket ikke har været nemt at opfylde, da emnet ikke er voldsomt udbredt i Danmark. Endnu. Psykisk Førstehjælp handler om at genkende symptomer og signaler samt vide hvordan man bedst muligt hjælper den ramte person.
Samlet, blev lyst og egne oplevelser baggrund for at starte projektet TL Red Liv.
Visionen bag TL Red Liv er at gøre førstehjælpskurser mere udbredte og mere opnåelige. Kun ca. hver fjerde af de som er så uheldige at få hjertestop uden for hospitalerne, er så heldige at nogen i deres omgivelser kan udføre hjertemassage og give kunstigt åndedræt. 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress, hver dag. 10% af danskerne er ramt af depression. Desværre ved størstedelen af danskerne ikke hvordan man reagerer bedst muligt når nogen i omgivelserne er i ulykke, og når man som menneske er usikker på ens evner til at gøre det rigtige, vælger mange desværre at lade være med at gøre noget, overhoved. Der findes desværre en stor berøringsangst for at udøve førstehjælp, og den mener teamet bag TL Red Liv kan ændres ved at give danskerne viden og redskaber. TL Red Liv består i dag af et team som spænder bredt i både alder, erfaring og interesser. Men fælles for alle, er lyst og engagement til at gøre en forskel, og udbrede viden om førstehjælp.
TL Red Liv tilbyder mange forskellige kurser til både private og erhverv, samt online kurser.
Kurserne spænder fra før- og efter fødsel, førstehjælp til institutioner, førstehjælp rettet mod børn og mod voksne, færdselsrelateret førstehjælp, brand og redning, psykisk førstehjælp og meget mere. Alle kurser er tilrettelagt og tilpasset således at de varetager og dækker forskellige områder. Der arbejdes løbende på at forny kurserne og undervisningsmaterialet, og naturligvis følger TL Red Liv gældende retningslinjer fra Dansk Førstehjælps Råd mm. Foruden de faste kurser, tilbyder TL Red også at skræddersy kurser samt pakkeløsninger efter ønsket indhold, for både private og erhverv. Udover kurser, fører TL Red Liv også førstehjælpsrelaterede varer som hjertestartere og brandslukkere, samt udfører tilsyn. Et tilsyn fra TL Red Liv er et besøg, i hjemmet eller på virksomheden, fra en faglig kompetent person, som vurderer eksempelvis sikkerhed samt råder til mulig bedring.
Konkluderende kan det siges at TL Red Liv ønsker at gøre evner til førstehjælp, til en del af den gennemsnitlige danskers kompetencer.