Den alsidige sportsvogn blandt SUV’erne – SEAT ATECA

15. februar 2016
Den alsidige sportsvogn blandt SUV’erne – SEAT ATECA

Designet 100 procent SEAT og alligevel 100 procent SUV:

.
SEAT præsenterer sin første SUV-model. Den nye ATECA er en unik kombination af markant design, dynamisk køreglæde, urban alsidighed og overbevisende anvendelighed. De teknologiske højdepunkter omfatter opkoblingsmuligheder i særklasse, innovative assistentsystemer og yderst effektive drivlinjer, og de gør ATECA til en af de mest innovative SUV-modeller i segmentet.

Når forsalget af SEAT ATECA starter til foråret, vil den allerede kunne fås i en række forskellige varianter. Udvalget af kraftfulde turboladede TSI-benzin- og TDI-dieselmotorer rækker fra 115 hk til 190 hk med enten forhjulstræk eller firehjulstræk og ikke mindst manuel eller DSG-dobbeltkoblingsgearkasse. Det omfattende udvalg af teknologisk ekstraudstyr går fra komplette LED-forlygter over en bred palette af assistentsystemer som fx den innovative køassistent og den nye Emergency Assist til en pakke med den nyeste generation af infotainmentsystemer med 8″ touch screens og Full Link-opkobling.

Designet af ATECA er let genkendeligt. Også i SUV-form udgør det typiske SEAT designsprog en markant kombination af dynamik og funktionalitet. Mange elementer som fx den trapezformede kølergrill, sideelementerne med deres minimale spaltemål og maksimale skarphed og de trekantede lyssignaturer er typiske for mærkets ikoner eksempelvis Leon. Men hver enkelt detalje er blevet omhyggeligt videreudviklet til næste niveau til ATECA.

Komplette LED-forlygter med en klar signatur: De typiske SEAT features omfatter de komplette LED-forlygter som ekstraudstyr med deres ekstremt behagelige lysfarve og eminente oplysning. SEAT ATECA. Et eksempel er det såkaldte “welcome light”. Så snart du låser dørene op, oplyser LED’er i sidespejlene området omkring dørene.
Interiøret afspejler den raffinerede sportslige karakter: Cockpittet har en vandret linje med klart fokus på føreren. Betjeningselementerne er samlet tættere sammen, mens de elementer, der skal aflæses, som fx infotainmentskærmen på op til 8″, kun er et enkelt blik væk.

Fremragende udnyttelse af pladsen og masser af plads: Med en udvendig længde på 4,36 m byder ATECA på den bedste udnyttelse af pladsen i segmentet med en maksimal indvendig længde og et bagagerum med en volumen på 510 l i standardopsætning og 485 l i versioner med firehjulstræk. Karrosseriet imponerer ikke blot med den store alsidighed, men også med sin intelligente letvægtskonstruktion. ATECA har en imponerende stivhed, og samtidig er den blandt de letteste biler i segmentet, hvilket sikrer en adræt køreoplevelse ikke kun i bytrafik.

Teknologien innovative højdepunkter i ATECA: Udvalget af innovative førerassistentsystemer er omfattende. Et eksempel er køassistenten: Denne assistentfunktion gør det langt mere afslappende at køre i tung stop&go-trafik. Ved permanente “køhastigheder” styrer, accelererer og bremser ATECA automatisk inden for systemets grænser. Ved højere hastigheder op til ca. 60 km/h understøtter systemet ved at regulere hastigheden og holde vognbanen. En ny sikkerhedsfunktion er Emergency Assist: Hvis føreren forbliver inaktiv i en bestemt periode, kommer bilen først med en visuel og derefter med en akustisk advarsel slutteligt efterfulgt af et kort bremseryk. Hvis der stadig ikke er nogen reaktion, bremser ATECA ned til stilstand, mens den samtidig holder vognbanen.

Dynamikken unik køreglæde: ATECAs dynamiske køreegenskaber nyder godt af en palette af topmoderne motorer alle med turboladning. Med ydelser på mellem 115 hk og 190 hk og et fremragende drejningsmoment for hele rækken kan de opfylde alle ønsker til præstationerne. Udvalget af dieselmotorer starter med 1.6 TDI med 115 hk. 2.0 TDI fås med 150 hk og 190 hk. Forbrugstallene går fra 20,0 til 23,3 km/l, mens CO2-emissionen ligger fra 112 til 131 g/km. Indstigningsmotoren med benzindrift er 1.0 TSI med 115 hk. 1.4 TSI omfatter cylinderfrakobling ved dellast og har en ydelse på 150 hk. Forbrugs- og emissionstallene for disse motorer ligger på mellem 16,1 og 18,9 km/l og på mellem 123 og 141 g/100 km. SEAT ATECA præsenteres i næste måned på biludstillingen i Geneve, og har dansk introduktion til sommer. Priser foreligger endnu ikke.
Palle Sund, sund2802@gmail.com, kilde: seat.dk