Nyheder

Den meget omtalte ‘Corona Camping’ skal ryddes

Når vinteren banker på, banker også et forbud på hos ejerne af den meget omtalte “Corona Camping”. Per 1. november i år må der ikke stå så meget som én campingvogn tilbage på pladsen, fortæller Sjællandske Nyheder. Den nye regel skyldes, at et flertal i i Klima- og Planudvalget tilbage i marts besluttede, at tilladelsen […]

Den meget omtalte ‘Corona Camping’ skal ryddes
Af Redaktion 30. april 2024

Når vinteren banker på, banker også et forbud på hos ejerne af den meget omtalte “Corona Camping”. Per 1. november i år må der ikke stå så meget som én campingvogn tilbage på pladsen, fortæller Sjællandske Nyheder.

Den nye regel skyldes, at et flertal i i Klima- og Planudvalget tilbage i marts besluttede, at tilladelsen til vintercampering på Corona Camping skulle inddrages. Det skyldtes, at der er påvist “grove og gentagne forseelser” på pladsen i forhold til reglerne i Campingreglementet, fremgår det i udvalgets dagsorden fra mødet.

Campingpladsen, der er kendt fra TV 2-programmet ‘Trailerpark Danmark’, har haft en flerårig strid med Køge Kommune. Kommunen har krævet, at pladsens ejere og beboerne skal overholde reglerne i campingreglementet, der siger, at man ikke må bo fast på en campingplads. Campingpladsen har omvendt flere gange sagt, at de ikke vil sætte folk på gaden og gentagne gange appelleret til, at pladsen får status af socialt værested, hvilket dog ikke er blevet imødekommet.

For fremtiden skal pladsen være ryddet for camperende i perioden 1. november til 28. februar.

Tidspres i daginstitutioner: Børn går glip af vital omsorg

Læs også: Tidspres i daginstitutioner: Børn går glip af vital omsorg

Østerssauce tilbagekaldes – kan udgøre en sundhedsrisiko for personer med hvedeallergi

Læs også: Østerssauce tilbagekaldes – kan udgøre en sundhedsrisiko for personer med hvedeallergi