Kultur
Det pakker vi til sommerens festivaler: De tre ting danskerne ikke vil undvære
Når danskerne drager mod Roskilde, Tinderbox eller Smukfest, er der tre ting, som næsten alle har med i tasken. Og nej, det er hverken telt eller sovepose – men noget, der kan redde både huden, helbredet og humøret. Se hele listen her og find ud af, hvad du (og alle andre) bør have med i rygsækken.
De vigtigste ting ryger først i tasken
Sol, musik og masser af fest. Festivalsæsonen er i fuld gang, og tusindvis af danskere pakker tasken og drager afsted mod nogle af sommerens største højdepunkter. Men ud over det klassiske festivalgrej som telt, liggeunderlag og øl, så er det især tre ting, som topper danskernes pakkeliste, når det handler om sundhed og komfort.
En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser, at solcreme, vandflaske og smertestillende medicin er de tre mest pakkede sundhedsprodukter blandt festivalgængere. Disse praktiske og beskyttende genstande prioriteres højere end både myggespray og kondomer, som ender i bunden af listen.
(foto: Adobe)
Læs også:
Hørelsen glemmes – men det bør den ikke
Selvom ørepropper nemt kunne redde mange festivalører fra permanent høreskade, er det kun 14 procent, der pakker dem. Det undrer sundhedsekspert Mette Glad, som understreger, hvor belastende høj musik i mange timer kan være for hørelsen.
“Din hørelse er udsat til koncerter, hvor musikken ofte er høj og vedvarende i mange timer. Ørepropper kan derfor være en god ide, da de kan sænke musikken en smule, mens du stadig sagtens kan nyde dine yndlingskunstnere.”
(foto: Adobe)
Festivaler er ikke kun fyldt med god lyd, men også med mange nye mennesker – og nogle gange nye bekendtskaber af den mere intime slags. Derfor mener Mette Glad også, at prævention burde ligge højere på pakkelisten.
“Festivaler er ofte forbundet med øget seksuel aktivitet og kan være et sted, hvor mange mennesker er tilbøjelige til at have sex med nye partnere. Derfor kan det være en god ide at huske prævention såsom kondomer, for at beskytte sig imod uønskede sexsygdomme.”
(foto: Adobe)
Gode vaner mindsker sygdom
På festivaler, hvor tusindvis af mennesker deler toiletter og spiser sammen i det fri, er hygiejne afgørende. Hånddesinfektion og vådservietter bliver dog kun pakket af henholdsvis 19 og 17 procent – men det er ikke nok bare at pakke det, det skal også bruges.
(foto: Adobe)
“På festivaler er flere tusinde mennesker samlet, og derfor kan der nemt florere uønskede bakterier og vira, der kan medføre forkølelse, maveinfektion eller feber. Hvis du husker at spritte hænder efter toiletbesøg og inden du skal spise, kan du forebygge sygdom for dig selv og de andre festivals gæster,” siger Mette Glad.
(foto: Adobe)
Så uanset om du skal på Roskilde, Smukfest eller Musik i Lejet, så husk de små ting, der gør en stor forskel. Sundhed og velvære i teltet kan betyde mere, end du tror – og sikre, at du kan danse hele natten uden ubehag eller bekymringer.
(foto: Adobe)
Læs også: