Din juledekoration kan gemme spor af vilde dyr

Mos gemmer på skjulte spor

Mos er fast inventar i mange danske juledekorationer – hentet i skovbunden eller købt i en butik. Men det grønne pynt gemmer måske på mere, end de fleste forestiller sig.

Forskere fra Københavns Universitet har nu dokumenteret, at mos fungerer som en naturlig fælde for miljø-DNA – små rester af arvemateriale fra dyr, planter og mikroorganismer, som konstant afsættes i naturen. Det betyder, at mos kan indeholde spor fra alt fra ræv, hare og grævling til fugle, padder, insekter og svampe.

En tilfældig opdagelse

Ideen opstod ved et tilfælde under feltarbejde på Christiansø, fortæller biolog Kasun Bodawatta fra Københavns Universitet.

”Jeg var på feltarbejde på Christiansø, da jeg snublede og landede i noget blødt mos. Og så tænkte jeg: Hov, det er jo ligesom en svamp. Måske fungerer mos også som svampe for miljø-DNA, ligesom havsvampe kan bruges til at indsamle DNA i marine økosystemer,” siger Kasun Bodawatta, tidligere postdoc og nu gæsteforsker ved Globe Institute på Københavns Universitet og seniorforfatter på studiet.

Overraskende mange arter fundet

Forskerholdet analyserede små mosprøver fra Lille Vildmose i Nordjylland. I prøver på blot 6×6 centimeter fandt forskerne spor af en imponerende biodiversitet.

Her blev identificeret blandt andet 13 fuglearter, 11 pattedyrarter – herunder grævling, dværgflagermus og bison – samt to paddearter. Derudover fandt forskerne DNA fra hvirvelløse dyr, planter, bakterier og svampe i stort antal.

”Ved bare at pode overfladen på bittesmå stykker mos med en vatpind kunne vi opfange vilde, lokale dyr som bisonokse og grævling – og ikke kun svine-DNA, som ellers er spredt ud over hele den danske natur. Det viser hvor stort et potentiale mos har til at monitorere naturlig biodiversitet med,” siger Kasun Bodawatta.

Billig og skånsom metode

Miljø-DNA, også kaldet eDNA, bruges allerede i dag til at overvåge biodiversitet, især i vandmiljøer. På landjorden har forskerne manglet en enkel og robust metode – og her kan mos vise sig at være et gennembrud.

Mos fungerer som en naturlig opsamler af DNA både fra dyr, der har haft direkte kontakt med det, og fra dyr, der har passeret i luften over det. Metoden kræver hverken strøm, dyrt udstyr eller specialiseret feltarbejde.

“Det særlige ved mos er, at det findes på næsten alle kontinenter og kræver hverken strøm, dyrt udstyr eller specialiseret feltarbejde i modsætning til de fleste andre metoder. Du kan i princippet gå en tur i skoven, stryge en håndfuld mos med en vatpind og få et biologisk fingeraftryk af området,” siger lektor Kathrin Rousk fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Kan bruges verden over

Forskerne har også indsamlet mos i savanne- og skovområder i Elfenbenskysten, hvor de ligeledes fandt DNA fra en række fugle, pattedyr og padder. Det tyder på, at metoden kan bruges globalt – også i områder, hvor ressourcerne til naturmonitorering er begrænsede.

Samtidig er metoden skånsom, da mosset i de fleste tilfælde ikke behøver at blive fjernet eller beskadiget. Det gør den velegnet i sårbare naturområder og oplagt til brug i borgerinddragende forskning, også kendt som citizen science.

Et simpelt redskab med stort potentiale

Ifølge forskerne kan mos blive et vigtigt værktøj i overvågningen af biodiversitet i en tid, hvor mange arter er truet, og klimaforandringerne påvirker økosystemerne.

“Det fascinerende er, at noget så simpelt som mos – noget, vi næsten ikke lægger mærke til – kan fortælle så meget om naturen omkring os. Vi har stadig brug for at optimere teknikken, men mos er ekstremt lovende som en vej til at overvåge dyre- og plantelivet verden over,” siger Kasun Bodawatta.