DMI: Danske farvande kan få 250 dage med marine hedebølger om året

Marine hedebølger kan blive en langt mere almindelig del af klimaet i de danske farvande i fremtiden.

For første gang har DMI udvidet sit Klimaatlas med data om temperaturudviklingen i havet omkring Danmark. Her kan man blandt andet se fremskrivninger af temperaturen ved havoverfladen og havbunden samt antallet af dage med marine hedebølger.

Tallene viser markante ændringer, hvis udviklingen følger det scenarie med mellemhøje udledninger af drivhusgasser, som DMI har taget udgangspunkt i.

Fra 37 til 250 dage om året

I referenceperioden fra 1981 til 2010 var der i gennemsnit 37 dage om året med marine hedebølger i de danske farvande. Tre af dagene blev klassificeret som kraftige.

I perioden 2041-2070 forventes antallet ifølge DMI’s beregninger at nå 190 dage om året. Det svarer til en stigning på 430 procent sammenlignet med referenceperioden. Mindst 64 af dagene ventes at kunne kategoriseres som kraftige marine hedebølger.

Samtidig forventes den gennemsnitlige temperatur ved havoverfladen at være 1,2 grader højere end i perioden 1981-2010.

– Det, vi i dag kalder en marin hedebølge, bliver langt mere almindeligt i fremtiden. Målt med dagens klima kan marine hedebølger derfor blive den nye normal i de danske farvande, siger klimaforsker Mark R. Payne fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Flere dage med hedebølge end uden

Udviklingen bliver endnu tydeligere mod slutningen af århundredet. I perioden 2071-2100 viser DMI’s beregninger 250 dage om året med marine hedebølger. Det er en stigning på mere end 500 procent sammenlignet med perioden 1981-2010.

Mere end 110 af dagene ventes samtidig at kunne blive klassificeret som kraftige.

Dermed kan der ifølge fremskrivningen blive flere dage om året med marine hedebølger end dage uden.

Den gennemsnitlige temperatur ved havoverfladen ventes i samme periode at ligge 1,6 grader over niveauet i referenceperioden.

En marin hedebølge kan også ramme om vinteren

En marin hedebølge betyder ikke nødvendigvis, at vandet skal nå en bestemt temperatur. Betegnelsen bruges, når havtemperaturen i mindst fem sammenhængende dage ligger blandt de ti procent højeste temperaturer for det pågældende sted og den pågældende årstid sammenlignet med referenceperioden.

Det betyder også, at en marin hedebølge kan forekomme om vinteren.

– Havet reagerer langsommere end atmosfæren, men retningen er klar. Jo mere klimaet bliver varmet op, desto varmere bliver de danske farvande. Og desto flere dage vil have temperaturer, som vi i dag kalder marine hedebølger, siger Mark R. Payne.

Største ændring ventes omkring Østersøen

Ifølge DMI vil udviklingen kunne mærkes i alle danske farvande, men ændringerne ventes at blive størst i Østersøområdet. I Nordsøen og Kattegat forventes effekten at være mindre.

De nye havdata i Klimaatlas er udviklet af DMI i samarbejde med det tyske Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie, BSH.

Klimaatlas indeholder nu også fremskrivninger af blandt andet gennemsnitlige, højeste og laveste temperaturer ved havets overflade og bund samt antallet af dage, hvor overfladevandet er varmere end 20 grader.

– De nye indikatorer gør det muligt at se, hvordan havet omkring Danmark kan ændre sig i fremtiden. Temperaturen i havet har stor betydning for de marine økosystemer. Derfor er de nye data et vigtigt skridt mod at forstå, hvordan danske farvande kan se ud i et varmere klima, siger Mark R. Payne.

Beregningerne bygger på et klimascenarie

Fremskrivningerne er ikke en forudsigelse af det præcise antal hedebølgedage i et bestemt år.

DMI’s tal tager udgangspunkt i et scenarie med mellemhøje udledninger af drivhusgasser. Ifølge DMI ligger scenariet tættest på den nuværende klimapolitiske kurs og svarer til en global opvarmning på 2,4 grader ved slutningen af århundredet sammenlignet med perioden 1850-1900.

De 250 dage skal samtidig forstås i forhold til klimaet i 1981-2010. Tallet viser, hvor ofte fremtidens havtemperatur i beregningerne overstiger den grænse, der efter referenceperiodens målestok defineres som en marin hedebølge.