Valget af Ejner Hessel i Nørresundby som ny XPENG-forhandler sker, ifølge salgschef hos XPENG, Simon Justesen, som en naturlig følge af den store interesse for XPENG i det nordjyske.
– Vi har oplevet en interesse fra elbilkunderne, der var forventet, men alligevel overraskende. Vores forretning i Nørresundby giver os muligheden for at dække et endnu større geografisk område til de mange nye XPENG-biler, der allerede nu kører på de danske veje. Samtidig er der mulighed for det rette udstillingsmiljø i Nørresundby, således XPENG præsenteres bedst muligt, fortæller Simon Justesen.
Glæde i Aalborg og omegn
Hos Ejner Hessel i Nørresundby glæder man sig også til at kunne vise hele Nordjylland de nyeste XPENG-modeller.
– Det er helt sikkert, at mange af vores kunder vil få glæde af XPENG hos Ejner Hessel i Nørresundby. Det er et brand, der passer perfekt ind i vores portefølje heroppe, fortæller Michael Christensen fra forretningen i Nørresundby.
XPENG G6 oplever stor interesse
Salget af XPENG i Nørresundby begynder den 1. august 2024, og det er også i august måned, at den nyeste model fra XPENG, nemlig modellen G6, officielt introduceres i Danmark. Rent faktisk er der allerede en del hype og efterspørgsel på den nye model, fortæller salgschefen hos XPENG.
– Vi oplever en uhørt stor interesse for XPENG og i særdeleshed for XPENG G6. Det er min vurdering, at elbilkunderne er så velforberedte og orienterede mod markedet, så når der kommer en ny model med de kvaliteter, så skabes der både forventning og en hype rundt om på det danske marked frem mod udgivelsen af XPENG G6. Det er således også en model, som vi hos XPENG og Ejner Hessel har store forventninger til på det danske marked, fortæller Simon Justesen forventningsfuldt.
Du kan læse mere om XPENG og Ejner Hessel her: https://www.hessel.dk/nye-biler/xpeng