Eksplosiv stigning i ADHD-diagnoser: Nyt studie peger på en overraskende forklaring

Antallet af danskere, der får en ADHD- eller autismediagnose, er steget markant gennem de seneste årtier. Et nyt studie fra blandt andre Københavns Universitet peger på, at en væsentlig forklaring er, at diagnoserne i dag omfatter en bredere gruppe mennesker end tidligere.

Hvor omkring 0,1 procent af befolkningen havde en ADHD-diagnose i 2000, var tallet steget til over 3 procent i 2022.

Genetisk risiko er blevet lavere

Forskerne har analyseret genetiske data fra mere end 37.000 personer, der blev diagnosticeret med ADHD eller autisme i Danmark mellem 1994 og 2016.

Analysen viser, at personer, der er blevet diagnosticeret i de senere år af undersøgelsesperioden, i gennemsnit har en lavere genetisk disposition for lidelserne end personer, der blev diagnosticeret tidligere.

Ifølge forskerne tyder det på, at diagnosekriterierne i dag favner personer med mildere symptombilleder end tidligere.

”Genetik er vores mest objektive vurdering, for sammensætningen af de gener, der forårsager ADHD og autisme har ikke ændret sig de sidste 100 år – så hurtigt går evolutionen ikke,” siger Andrew J. Schork, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og seniorforfatter på studiet.

Han tilføjer:

”Kriterierne og kulturen, for hvordan psykiatriske diagnoser stilles, kan til gengæld ændre sig hurtigt. Vores studie viser, at personer diagnosticeret i 2016 derimod har mindre genetisk risiko end personer diagnosticeret i 1994.”

Diagnoserne er blevet bredere

Forskerne anvendte såkaldte polygene risikoscorer, som samler effekten af tusindvis af genetiske variationer, der er forbundet med ADHD og autisme.

Resultaterne viser, at personer diagnosticeret i 2016 i gennemsnit havde omkring 10-15 procent lavere genetisk risiko for ADHD og op til 25 procent lavere genetisk risiko for autisme end personer diagnosticeret i 1994.

Da befolkningens genetiske sammensætning ikke ændrer sig væsentligt over få årtier, vurderer forskerne, at udviklingen i højere grad skyldes en lavere diagnostisk tærskel, hvor flere med mildere, men lignende symptomer får en diagnose.

Ikke et tegn på overdiagnosticering

Forskerne understreger, at resultaterne ikke betyder, at flere bliver fejl- eller overdiagnosticeret.

”Vores resultater underkender ikke mennesker med ADHD eller autisme. De viser derimod, at den kliniske praksis, diagnosemanualer og samfundets forståelse af diagnoserne er blevet bredere over tid,” siger Sonja LaBianca, postdoc ved Institut for Biologisk Psykiatri under Amager og Hvidovre Hospital og studiets hovedforfatter.

Hun påpeger samtidig, at undersøgelsen kun omfatter diagnoser frem til 2016.

”Desværre kan vi ikke sige noget om ændringerne i den polygene profil efter 2016,” siger Sonja LaBianca.

Kan nuancere debatten

Ifølge forskerne kan studiet bidrage til debatten om den markante stigning i ADHD- og autismediagnoser, som de seneste år har handlet om blandt andet presset på psykiatrien, skolens rolle, sociale medier og risikoen for under- eller overdiagnosticering.

”Udfordringen er, at der mangler objektive data, og der findes ikke en blodprøve, der kan bekræfte, om man har en psykisk lidelse. Derfor har genetikken en vigtig rolle at spille i debatten, og vores data peger på, at diagnoserne gradvist er blevet bredere og mere inkluderende, samtidig med at den genetiske profil er konsekvent,” siger Andrew J. Schork.