Nyheder
Elever fra Mou og Aalborg Øst tyvstarter
.Pressemeddelelse! Elever tyvstarter på ny skoledag I foråret tyvstarter eleverne på Herningvejens Skole og Mou Skole i Aalborg Kommune på den længere og mere varierede skoledag, som venter alle danske skoleelever, når folkeskolereformen træder i kraft efter sommerferien.De to skoler deltager nemlig i Undervisningsministeriets forsøg, der skal undersøge, hvordan man bedst tilrettelægger en ny […]
.
Pressemeddelelse!
Elever tyvstarter på ny skoledag
I foråret tyvstarter eleverne på Herningvejens Skole og Mou Skole i Aalborg Kommune på den længere og mere varierede skoledag, som venter alle danske skoleelever, når folkeskolereformen træder i kraft efter sommerferien.
De to skoler deltager nemlig i Undervisningsministeriets forsøg, der skal undersøge, hvordan man bedst tilrettelægger en ny og anderledes skoledag, der sætter ekstra fokus på elevernes læring og trivsel.
Kreativitet på skoleskemaet
På Herningvejens Skole sætter man kreativitet på skoleskemaet:
Vi vil gøre eleverne dygtigere ved at udvikle alle deres kompetencer og især de kreative. Det gør vi i tæt samarbejde med en række eksterne aktører, drama- og musiklærere, fysioterapeut, bryder, skakklub, Ungdommens Røde Kors og kontakter gennem bl.a. Aalborg Kulturskole og især vores lokale fritidscenter, siger skoleleder René Arnold Knudsen.
‘Med projektet udvider vi skoledagen med tre til fem timer i en periode på ni uger. De ekstra timer skal bruges til at styrke elevernes sproglige færdigheder gennem musik, drama, billedkunst og bevægelse, fortæller skolelederen.
Skak og skydning skaber ro
På Mou Skole har man allerede udvidet skoledagen, så den lever op til reformens krav. Som led i ministeriets forsøg samarbejder skolen med Dansk Skoleskak og den lokale skytteforening for at skabe mere ro i klassen.
Ifølge skoleleder Jette Hansen er det ikke tilfældigt, at netop skak og skydning bliver en del af skoledagen på Mou Skole:
Forskningen viser, at skak både kan hjælpe elever, som har svært ved koncentrere sig og som har svært ved at lære at læse og regne. Desuden har Mou og Omegns Skytteforening erfaring med, at skydning styrker børns koncentrationsevne og er særligt gavnligt for elever med ADHD, fortæller Jette Hansen.
Rådmand Tina French Nielsen er glad for, at de to Aalborg-skoler er blandt de 35 danske folkeskoler, som Undervisningsministeriet har udvalgt til at deltage i forsøget.
Jeg er rigtig glad for, at Herningvejens Skole og Mou Skole skal inspirere landets øvrige skoler, når det handler om at skabe en ny spændende skoledag. Jeg ser det som et flot skulderklap til skolernes dygtige og engagerede ledere og medarbejdere og som et bevis på, at vi i Aalborg er med helt i front, når det handler om at nytænke folkeskolen, siger rådmanden.
Fakta om forsøget
Undervisningsministeriet har afsat en pulje på 20 mio. kr. til forsøg med en længere og mere varieret skoledag. Ministeriet støtter blandt andet projekter om:
Arbejde med variede undervisningsformer, samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Større inddragelses af lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og kulturskoler og ungdomsskoler.
Aalborg Kommune har fået 452.500 kr. fra puljen. Herningvejens Skole og Mou Skole bidrager med 116.500, mens Skoleforvaltningen bidrager med 50.000 kr.
Yderligere oplysninger
Skoleleder René Arnold Knudsen, Herningvejens Skole, tlf. 99 82 45 70
Skoleleder Jette Hansen, Mou Skole, tlf. 29 40 85 38