Nyheder
En heldig kartoffel..?
.Følgende har vi modtaget fra Thure Barsøe-Carnfeldt: Aftenfortælling for børn. Og de medborgere, som tror at penge vokser på træer. Stærkt inspireret af afdøde nobelpristager Milton Friedmann. juli 2013 T Der tales en hel del om folk i arbejde. Har man et arbejde, er det lykken. Men hvilken form for arbejde? Bonden lægger en kartoffel […]
.
Følgende har vi modtaget fra Thure Barsøe-Carnfeldt:
Aftenfortælling for børn. Og de medborgere, som tror at penge vokser på træer. Stærkt inspireret af afdøde nobelpristager Milton Friedmann. juli 2013 T
Der tales en hel del om folk i arbejde. Har man et arbejde, er det lykken. Men hvilken form for arbejde? Bonden lægger en kartoffel i jorden. Den har han købt for, lad os sige, 1 krone. Den bliver til ti kartofler, som han sælger. Han får 1 krone for hver kartoffel. Han har tjent 9 kroner. Eller har han? For han skal af med moms, som staten skal have til at betale overførselsindkomster og temmelig meget andet med. Indgående moms er 20%, d.v.s. der er 7,20 kr tilbage tilbage i fortjeneste. Dem skal han betale skat af, ca. 50% netto = 3,60 kr tilbage. Staten får dels momsen på 1,80, dels skatten på 3,60, i alt kr. 5,40 for intet at lave. Bonden betaler varer med sine 3,60, men betaler jo “overpris” for alle varer, som også er 25% dyrere på grund af moms til staten.
Trækker du dette fra de 3,60, reduceres bondens rådighedsbeløb yderligere til kr. 2,70. Kartoflen er kommet af “ingenting”, d.v.s den er groet op af jorden ved hjælp af Vorherres sol og vejr. Staten mener også, at regnvand skal beskattes, samt det at eje et hus. Hvis det er et smukt hus ved stranden, skal man betale ekstra, fordi det ligger så pænt.
Bonden stiller måske en vindmølle op for at få elektricitet. Det skal han betale skat af til staten, som sælger elektriciteten videre og tjener på det. Samt lægger 25% moms oveni til elforbrugerne. Landmanden skal bruge en traktor og en kartoffeloptager, og køber den i udlandet. Han må ikke bytte med sine kartofler, for så går staten glip af den skat, som staten lægger på traktorer og biler og benzin fra udlandet. Alt, der kommer ind fra udlandet, skal man betale skat af til staten. Men der er andre end landmanden, der har brug for at tjene penge, så landmandens kartoffel skal betale løn til skattevæsenets folk. Og til kommunens, skolerne, retsvæsenet, DSB, kongehuset, regeringen, Folketinget, folk uden arbejde og folk med “arbejde”, d.v.s. tømrere, snedkere, murere, præster, degne, militærfolk, og fagforeningsmedarbejdere, og som alle sælger deres arbejde til hinanden, fordi de har brug forkartofler.
Nu er der andre end landmænd, som fremstiller varer, som kan sælges til at skaffe mad, tøj, og varer til de x millioner danskere, som ikke producerer eksportegnede varer. Det er fabrikker, som folk bygger, og hvor opfinderen og fabriksejeren selv må tage al risiko. Det sker som regel med at han/hun pantsætter hus, bil og ægtefælle. I nogle tilfælde går det godt, og så bliver man rig. Det tjener staten ekstra godt på, for “de rige” beskattes ekstra hårdt. Når det ikke går så godt, eller når der bliver krise, så taber nogle alle deres penge, og får så hjælp fra de, som sidder og deler ud af de penge, som den lille fabrik har betalt i skat. Det er et ret hårdt arbejde, for efterhånden får de mere i løn end landmanden og dem med fabrikkerne. De er flere end dem, som gror kartofler, og bestemmer derfor over dem, som ikke er så mange. Dette kaldes for demokrati. Problemet er bare, at nu er der måske ikke nok tilbage, til at dyrke kartofler.
Dette skete sådan engang for mange år siden på en ø langt borte fra Danmark, som hed Påskeøen. Der boede en befolkning af polynesiere, og øen blomstrede. Man byggede store statuer for at vise, hvor vældige man var. Man byggede og byggede, så til sidst var der mange imponerende statuer overalt på øen. Men øens landbrug vantrivedes, og ingen bekymrede sig om, hvad der skulle på bordet at spise. Man skabte virkelig smukke statuer, men da de første opdagelsesrejsende kom til Påskeøen, var den mennesketom.
Årsagen hertil kom først frem efter at Thor Heyrdahl havde peget på, at de havde glemt at dyrkekartofler.