Nyheder

Enhedslisten Rebild gør klar til kommunevalg 2017

Redaktion
Af Redaktion 27. januar 2017

.
Enhedslisten Rebild er i fuld gang med at forberede det kommende kommunalvalg til november. I lørdags holdt vi kommunalpolitisk temadag, hvor vi valgte partiets to spidskandidater til byrådsvalget til november.
Det blev nuværende byrådsmedlem Bent Skovgaard Olsen, Skørping og Emilie Søndergaard, Rebild. Herudover vil Finn Grøn Nielsen, Himmerlandsbyen og Dina Cardaklija, Terndrup også være at finde på listen.
Vi går efter et godt valg for Enhedslisten. Vi satser på 2 mandater men gerne flere.
Enhedslisten skal styrkes og flertallet ændres. Det er der behov for, hvis Rebild Kommune skal satse mere på natur og miljø og hvis fællesskabet og velfærden skal styrkes. Det udtaler begge de nyvalgte spidskandidater.
Mødet var også startskuddet til en diskussion om visioner og kommunalpolitiske temaer. En diskussion der vil fortsætte de kommende måneder.
Enhedslisten forventer at have en kandidatliste klar til generalforsamlingen i maj måned.
Allerede mandag d. 2. marts få du mulighed for at møde medlem af Folketinget for Enhedslisten, miljø- og landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding på Kulturstationen i Skørping. Vel mødt til en spændende aften.