Erhverv
Erhvervslivet står for størstedelen af Danmarks investeringer i forskning. Skal målet hæves?
Private investeringer sikrer, at Danmark når sine forskningsmål. Men der er behov for mere ambitiøse planer, hvis vi skal følge med de store teknologiske magter.
Erhvervslivets store bidrag
Erhvervslivet er blevet den vigtigste aktør i forhold til forskning og udvikling i Danmark. Det er især de private investeringer, der gør det muligt at opfylde både nationale og europæiske målsætninger. Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen IDA, understreger, at det er positivt, at målet er nået, men hun ser et behov for mere ambitiøse forskningsmål fremadrettet.
Erhvervslivet spiller en afgørende rolle i at sikre, at Danmark når sine mål for forskning og udvikling. Ifølge den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik har den samlede danske forskning i 2023 nået 3,05 procent af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er den fastsatte målsætning. Den private sektor har bidraget med 1,9 procent, mens den offentlige sektor har bidraget med 1,15 procent.
Udgifter til forskning og udvikling (graf: Danmarks Statistik)
En nødvendighed for fremtidens vækst
”Barcelona-målsætningen om at bruge 3 procent af bnp på forskning og udvikling blev lavet tilbage i 2002. En ting er, at det tydeligvis har været svært at ramme den procentsats. Noget andet er, at tingene har ændret sig voldsomt siden,” siger Laura Klitgaard. Hun påpeger, at statsministerens udtalelser om Europas behov for at investere mere i teknologi, forsvar og grøn omstilling er vigtige, men hun understreger, at ord alene ikke er nok, hvis Europa skal kunne konkurrere med de teknologiske giganter som USA og Kina.
Klitgaard understreger, at Danmark har et stærkt fundament med både førsteklasses forskningsmiljøer og videnstunge virksomheder, men for at kunne opnå større uafhængighed på teknologiområdet kræves der en markant øgning af investeringerne i forskning.
Nye målsætninger og øget investering
IDA og flere andre organisationer har fremsat et forslag om, at Danmark under det kommende EU-formandskab sætter et nyt mål – kaldet Copenhagen Target. Dette mål indebærer, at investeringerne i forskning og udvikling i EU skal hæves til 4 procent af BNP inden 2035. Derudover foreslår de en fordelingsnøgle, hvor to tredjedele af midlerne skal komme fra det private erhvervsliv.
“Sker der ikke noget, vil vi tabe pusten,” siger Laura Klitgaard.
IDA-formanden advarer mod at vente for længe med at øge investeringerne, da Danmark og EU risikerer at falde bagud i den globale konkurrence. For at sikre Europas teknologiske fremtid er det nødvendigt at hæve investeringerne i forskning og udvikling betydeligt.
Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU) (graf: Danmarks Statistik)
Forskning og udvikling (F&U) refererer til aktiviteter, der involverer systematisk undersøgelse, eksperimentering og opdagelse af nye ideer, metoder og teknologier. Investeringer i F&U er afgørende for at fremme innovation, teknologisk udvikling og økonomisk vækst. I Danmark har både den offentlige sektor og private erhvervsliv været med til at finansiere F&U, men der er et voksende behov for endnu højere investeringer for at kunne konkurrere med globale aktører.