Erhverv

Europæisk it-sikkerhed står stærkt: Myter punkteres om manglende alternativer

I takt med at den geopolitiske situation skærper kravene til digitale løsninger under europæisk jurisdiktion, vender stadig flere blikket mod alternativer til amerikanske it-sikkerhedsprodukter. Mange tror dog fejlagtigt, at sådanne alternativer ikke eksisterer – men det er en myte, der nu bliver punkteret.

Europæisk it-sikkerhed står stærkt: Myter punkteres om manglende alternativer
Kreditering: Adobe Express
Af Dinny Eriksen 29. marts 2025

Europas cybersikkerhed er både avanceret og tilgængelig

Flere eksperter peger på, at Europas cybersikkerhedsindustri er både stærk og innovativ – og i stand til at levere løsninger i verdensklasse. Det gælder også for større organisationer med komplekse behov.

”Det gælder ikke mindst, når det kommer til løsninger, der skal beskytte virksomheders store installationer og mange ansatte. Men sandheden er, at Europa er hjemsted til en række førende it-sikkerhedsvirksomheder, der dagligt leverer avancerede løsninger til såvel små som mellemstore og store organisationer,” siger Leif Jensen, it-sikkerhedsekspert hos ESET Nordics, og fortsætter:

”De virksomheder tilbyder et bredt spektrum af produkter og tjenester, der spænder fra avancerede firewalls og endpoint-beskyttelse til løsninger inden for trusselsdetektion og -respons.”

Flere af disse virksomheder er en del af initiativet Cybersecurity Made In Europe, der fremmer europæisk baserede cybersikkerhedsløsninger og synliggør alternativer til de store spillere fra USA.

Sunset Boulevard planter 500.000 træer – burgerkæde sætter grønt aftryk i Danmark

Læs også: Sunset Boulevard planter 500.000 træer – burgerkæde sætter grønt aftryk i Danmark

Mere end markedsværdi

En ofte nævnt udfordring er, at de europæiske virksomheder ikke har samme størrelse eller markedsværdi som de amerikanske konkurrenter. Men ifølge Leif Jensen er det ikke nødvendigvis et relevant sammenligningsgrundlag.

”Man kan med rette sige, at der jo ikke findes så store europæiske virksomheder som dem, vi finder i USA, og det er korrekt, at de største amerikanske it-sikkerhedsvirksomheder har en markant højere børsværdi end de europæiske alternativer,” fortæller Leif Jensen og fortsætter:

”Men det er vigtigt at forstå, at en virksomheds markedsværdi ikke er en indikation for deres evne til at beskytte mod cybertrusler som f.eks. ransomware. Du skal i stedet have fokus på den konkrete sikkerhedsteknologis effektivitet, transparens og evne til at imødekomme specifikke behov. Og her er Europa rigtig godt med.”

Lokalt forankret med europæiske fordele

Det europæiske alternativ rummer også fordele, der rækker ud over selve teknologien. Det gælder ikke mindst i forhold til regulering og myndighedssamarbejde.

”De fleste europæiske cybersikkerhedsvirksomheder startede i Europa og har hovedparten af deres marked her. Det betyder, at ledelsen også ligger inden for Europas grænser, og det bringer sikkerhedsvirksomhederne tæt på de europæiske myndigheder,” forklarer Leif Jensen og fortsætter:

”Det er ikke kun de enkelte landes regeringer, europæiske sikkerhedsvirksomheder er tæt på, det er også på EU, tæt samarbejde med Europol og ikke mindst de europæiske sikkerhedsorganisationer.”

Denne nærhed til europæiske institutioner betyder også, at virksomhederne hurtigere og mere præcist kan tilpasse sig europæisk lovgivning som GDPR og det kommende NIS 2-direktiv.

”Dette betyder også, at det er lettere for sikkerhedsvirksomhederne at tilrette produkter og tjenesteydelser med forståelse for europæiske krav og forventninger, og de har en god indsigt i europæisk lovgivning,” siger Leif Jensen.

Relevante data og målrettet beskyttelse

En af de største fordele ved at benytte europæiske cybersikkerhedsudbydere er ifølge Leif Jensen, at datagrundlaget i højere grad afspejler trusler, der er relevante for europæiske virksomheder.

”Der er ingen tvivl om, at europæisk it-sikkerhed er en realitet, og der findes mange kompetente leverandører, der kan beskytte selv de største virksomheder. Det kræver måske mod at kigge på andre leverandører end de traditionelle amerikanske, og måske lidt mere tid til research. Men det er ikke en umulig opgave, og du kan få nøjagtig samme, måske endda bedre, gode beskyttelse,” slutter Leif Jensen.

Dansk landbrug styrker økonomien: Gæld reduceret med 50 milliarder kroner

Læs også: Dansk landbrug styrker økonomien: Gæld reduceret med 50 milliarder kroner

Akademikerboomet i det offentlige: Antallet af kolde hænder stiger markant trods løfter om afbureaukratisering

Læs også: Akademikerboomet i det offentlige: Antallet af kolde hænder stiger markant trods løfter om afbureaukratisering