Færre lærerstuderende vil arbejde i folkeskolen efter endt uddannelse

Bekymrende tendens i læreruddannelsen

Danske folkeskoler står over for en alvorlig udfordring. En undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds viser, at blot 41 procent af de studerende på læreruddannelsen ønsker at arbejde i folkeskolen efter deres eksamen. Dette tal er faldet med seks procentpoint siden 2023, hvilket tegner et bekymrende billede for fremtidens lærerforsyning.

Tallene kommer på et tidspunkt, hvor hver femte lærer i folkeskolen allerede mangler den formelle uddannelse. Når under halvdelen af de kommende lærere ser folkeskolen som deres førstevalg, opstår der et dobbelttryk på skolesystemet.

Praktikken svigter de studerende

Kernen i problemet ligger ifølge undersøgelsen i den praktik, som er en central del af læreruddannelsen. Mange studerende føler sig ikke tilstrækkeligt forberedt på lærerjobbet, primært på grund af mangelfuld vejledning og begrænset indsigt i lærerens fulde arbejdsområde.

Undersøgelsen afslører, at 21 procent af de studerende oplever utilstrækkelig vejledning under praktikken. Samtidig føler 43 procent sig ikke som en del af lærerfællesskabet på deres praktikskole. For 16 procent har praktikoplevelsen direkte mindsket lysten til at arbejde i folkeskolen.

Mere end undervisning

De studerende får ikke tilstrækkelig indsigt i de mange opgaver, der strækker sig ud over selve undervisningen. Forældresamarbejde, inklusion og årsplanlægning er blot nogle af de områder, hvor mange føler sig utilstrækkeligt rustet. Dette skaber usikkerhed om, hvorvidt de kan håndtere den komplekse rolle som folkeskolelærer.

Særligt studerende på sidste år udtrykker bekymring. Her siger 37 procent, at læreruddannelsen ikke forbereder dem tilstrækkeligt på jobbet – næsten halvanden gang så mange som gennemsnittet på tværs af alle årgange.

Reform kræver større investering

Læreruddannelsen gennemgik en omfattende reform i 2023 med det formål at gøre uddannelsen mere virkelighedsnær gennem øget praktik. Men hvis denne vision skal realiseres, kræver det betydelige investeringer i praktikskolerne, særligt i uddannelse af praktiklærere.

Forpersonen for Lærerstuderendes Landskreds understreger, at kommunerne og folkeskolernes rolle i at styrke læreruddannelsen bør finansieres særskilt, så det ikke går ud over de ressourcer, der er afsat til elevernes undervisning.

Konsekvenser for lokale skoler

For de lokale skoler i Nordjylland og Midtjylland betyder denne udvikling potentielt større udfordringer med at rekruttere kvalificerede lærere. Når færre nyuddannede ønsker at arbejde i folkeskolen, risikerer skolerne at skulle ansætte endnu flere lærere uden den nødvendige faglige baggrund.

Dette kan få direkte konsekvenser for undervisningskvaliteten og arbejdsmiljøet på de lokale skoler, hvor presset på de eksisterende lærere risikerer at stige yderligere.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 938 lærerstuderende ud af 4.383 medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds og blev gennemført i april 2025.

Kilde: Danmarks Lærerforening