Flere vil skære ned på ultraforarbejdet mad – men mange giver op i supermarkedet

Flere danskere er blevet opmærksomme på, at et højt indtag af ultraforarbejdet mad kan skade sundheden. Alligevel fylder ultraforarbejdede fødevarer mere og mere i kosten, og mange oplever, at det er svært at gennemskue, hvilke varer de egentlig bør vælge fra.

Det fremgår af en ny online spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, gennemført af analysebureauet Norstat i perioden 9. september til 16. september 2025 blandt 1.265 voksne danskere.

28 procent vil spise mindre – men har opgivet at finde ud af hvordan

Undersøgelsen viser, at 28 procent gerne vil spise mindre ultraforarbejdet mad, men samtidig har opgivet at finde ud af, hvilke fødevarer de skal undgå.

Ifølge Kræftens Bekæmpelses seniorforsker Anja Olsen skyldes det blandt andet, at det kan være svært at vurdere, hvad der er ultraforarbejdet.

»I mange tilfælde kan det være kompliceret at gennemskue, om en fødevare er ultraforarbejdet eller ej. Hvis man som forbruger skal have en chance for at vælge, kræver det mere viden,« siger seniorforsker Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.

Ikke kun fastfood: Også “sunde” hylder kan snyde

Kræftens Bekæmpelse peger på, at næsten alle klassiske usunde produkter som fastfood, snacks, slik, kager og søde drikkevarer, der købes færdiglavede, kan klassificeres som ultraforarbejdede fødevarer.

Men udfordringen stopper ikke der, understreger seniorforskeren.

»Men også på de hylder, hvor der står fødevarer som opfattes som sunde, findes der i mange tilfælde også ultraforarbejdede versioner, og her bliver det ekstra svært at være forbruger,« siger Anja Olsen.

Bekymringen er udbredt

Undersøgelsen viser også, at bekymringen fylder hos mange. Halvdelen af de adspurgte svarer, at de er bekymrede for at spise eller drikke ultraforarbejdede fødevarer.

I materialet fra Kræftens Bekæmpelse fremgår det, at et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer blandt andet forbindes med overvægt, vægtstigning, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. Derudover beskrives der stigende evidens for en sammenhæng med kræft, særligt i tyktarmen og endetarmen.

»Forskningen er usædvanlig klar, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt de ultraforarbejdede fødevarer er et problem for folkesundheden. Samtidigt er indtaget af disse fødevarer i stigning. Det kedelige scenarie er altså, at endnu flere bliver syge, hvis vi bare fortsætter udviklingen,« siger seniorforsker Anja Olsen.

Mange efterlyser mere viden

Behovet for mere information er markant, viser undersøgelsen. 61 procent af de adspurgte ønsker mere viden om ultraforarbejdede fødevarer og om, hvordan de kan undgå dem i hverdagen.

Samtidig fremgår det, at 80 procent svarer, at de har hørt om ultraforarbejdede fødevarer, og at knap en tredjedel – 32 procent – svarer, at de i vidt omfang undgår at købe ultraforarbejdede fødevarer.

Kræftens Bekæmpelses råd: Kig efter korte ingredienslister

For dem, der vil skære ned i hverdagen, giver Anja Olsen en række konkrete råd til indkøb og valg af mad.

»De hele råvarer som grøntsager, havregryn, fisk, mælk og æg skal fylde mest i indkøbskurven. Det er også helt fint med fødevarer, hvor producenten blot har haft gang i ingredienser og metoder, der også kunne have foregået i et almindeligt køkken. Men styr uden om varer med lange ingredienslister, hvor der står ord, du ikke genkender. Og overvej, om fødevaren ligner noget, du kunne have lavet selv,« siger Anja Olsen.