Flertal af danskere vil dele sundhedsdata – men anonymitet og sikkerhed er afgørende

Et stort flertal af danskerne er parate til at dele deres sundhedsdata, hvis det kan bruges til forskning, diagnostik og behandling. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA.

Kun fem procent af de adspurgte svarer, at de slet ikke vil frigive deres sundhedsdata til forskning, behandling og diagnosticering. Omvendt er der også en betydelig gruppe, der uden forbehold er klar til at give adgang: 27 procent siger, at de vil stille alle deres sundhedsdata til rådighed uden betingelser.

Mange siger ja – men med betingelser

Undersøgelsen tegner samtidig et nuanceret billede af, hvordan danskerne ønsker, at data bliver brugt. Den største gruppe, cirka 36 procent, er helt enige i, at sundhedsdata kan bruges mere aktivt, hvis fuld anonymitet er sikret. Derudover ønsker 26 procent at blive spurgt hver gang, sundhedsvæsenet vil anvende deres data.

IDA: Befolkningen er klar til mere teknologi

Ifølge IDAs formand, Laura Klitgaard, er undersøgelsen et klart signal om, at danskerne generelt er åbne over for teknologiske løsninger i velfærd og sundhed.

”Helt grundlæggende er undersøgelsens resultater opløftende. Det er fantastisk, at danskerne generelt ikke er bange for teknologiske løsninger, og det synes jeg, vi skal glæde os over, men i den grad også handle på. Blandt IDAs medlemmer er der mange, som udvikler løsninger på netop dette felt, så der er rigtig gode muligheder for, at teknologi kan hjælpe med at indfri ambitionerne i sundhedsreformen,” siger Laura Klitgaard.

Hun peger samtidig på, at opbakningen hænger tæt sammen med borgernes tillid til, at data håndteres forsvarligt.

”Så længe der bliver passet godt på vores data, viser undersøgelsen, at danskerne faktisk er helt med på mere teknologi i velfærd og sundhed. Det åbner for, at vi kan komme i gang med at udrulle de mange teknologiske løsninger, der allerede findes.”

Advarsel: Brugere og tekniske fagligheder risikerer at blive glemt

IDA understreger, at nye teknologiske løsninger ikke kun handler om at købe og installere systemer – men også om at få dem til at fungere i praksis på hospitaler og plejehjem.

Her peger foreningen på en risiko for, at både brugere og ingeniører bliver overset i implementeringen.

”Ingeniører er uddannet til at tænke brugere og borgere ind i alt, hvad vi udvikler. Alligevel oplever vi, at både brugerne og de tekniske fagligheder bliver glemt, når teknologien skal fungere i praksis. Det er problematisk, for vores viden er afgørende for stabil drift, sikkerhed og realistiske krav,” siger Laura Klitgaard.

Tidlig inddragelse skal skabe tryghed

Ifølge IDA er borgernes tryghed og tillid afhængig af, at flere fagligheder arbejder sammen – og at brugerne tænkes ind fra start.

”Hvis teknologi skal skabe værdi, kræver det brugerinddragelse fra start og hele vejen. Borgere, sundhedsprofessionelle og tekniske eksperter skal tænke sammen. Ellers mister vi både kvalitet, tryghed og tillid. I sidste ende handler det om, at borgerne kan føle sig trygge ved at dele deres sundhedsdata.”

Tværfaglighed fremhæves som forudsætning

Undersøgelsen peger også på behovet for tættere samarbejde, hvis sundhedsteknologi og datadrevne løsninger skal forankres bredt i samfundet.

”Fremtidens løsninger bliver kun stærke, hvis de udvikles tværfagligt. Teknologien får først sin rette plads, når ingeniører, praktikere og brugere former den i fællesskab,” siger Laura Klitgaard.

Baggrund

IDA har fået udarbejdet befolkningsundersøgelsen for at få viden om, hvor danskerne står i forhold til brug af teknologi i sundhed og velfærd. Ifølge IDA er borgernes tillid, tryghed og villighed til at dele sundhedsdata afgørende for, at nye teknologiske løsninger kan realiseres i praksis.