Nyheder

Flot af KFUM drengene!

.af Arne Lybech Alt gik op i en højere enhed da Aalborg KFUMs U 13 drenge skulle spille den afgørende kamp om oprykning til Mesterrække 2. Holdets træner, Lars Ørum har udarbejdet denne kamprapport. Tak for det! Og Tillykke til holdet og lederne! Efter et flot efterår for U13A, som endte som puljevinder, skulle holdet […]

Flot af KFUM drengene!
Af Redaktion 28. oktober 2013

.
af Arne Lybech

Alt gik op i en højere enhed da Aalborg KFUMs U 13 drenge skulle spille den afgørende kamp om oprykning til Mesterrække 2. Holdets træner, Lars Ørum har udarbejdet denne kamprapport. Tak for det! Og Tillykke til holdet og lederne!

Efter et flot efterår for U13A, som endte som puljevinder, skulle holdet møde Silkeborg IF i det der blev en vanvittig underholdende og spændende kvalifikationskamp om oprykning til U13 M2.

Aalborg KFUM startede som lyn og torden, og dominerede spillet i begge ender, de første tyve minutter af kampen. Fortjent viste Bjerregravs nye lystavle 2-0, efter Emil Byrresen havde afsluttet et godt dybdeløb med en sikker scoring og Hjalte Ginnerup havde taget et godt løb på kanten, og lagt bolden indover, hvor han fandt en fremadstormende Rasmus Tolstrup, som sparkede bolden i mål. Silkeborg IF kom dog stærkt tilbage og pressede os dybt de sidste 10 minutter af 1. halvleg, hvorefter deres bedste spiller også får passeret Anders Borup i målet med en god afslutning fra kanten af feltet.

2. halvleg startede som den sluttede med Silkeborg IF mest på bolden og med de bedste muligheder. Flere gange formår Silkeborg af fange os i ubalance, og ender med at udligne til 2-2. I denne fase er vi trykket i bund, og Silkeborg har flere chancer for at bringe sig foran. Stor cadeau til Anders Borup som holder os inde i kampen. Efter 15 minutter af halvlegen arbejder drengene sig ind i kampen og Emil slipper igen afsted i en god omstilling, hvorefter han trækker udenom målmanden og sætter bolden i mål! 3-2. Det bølger frem og tilbage med løse muligheder i begge ender, mens stadionuret tikker videre! Sejren fornemmes på sidelinjen med 5 minutter igen, men den bliver desværre manet i jorden, da Silkeborg udnytter en chance. 3-3 og alt tyder på ekstra 10×2 minutter. I de sidste døende sekunder formår Emil dog at løbe en stikning i dybden op, og er alene med målmanden. Målmanden brager ind i Emil på kanten og feltet, og fratager ham den store målchance. Straffe! Nej, dommeren mener hændelsen sker på kanten af feltet, og vi ender med et frispark, mens målmanden bliver på banen. Sikke en dommerkendelse! Kampen går i ekstra tid.

De 60 minutters fodbold har sat sit spor på drengene, hvilket gælder begge hold. KFUM er dog klart bedst, og får efter 5 minutter i 1.halvleg af ekstra tiden frispark et par meter fra felt kanten. Mikkel Andersen sparker et fantastisk frispark ind under overliggeren, lige dér, hvor målmanden ikke kan nå. 4-3 og vi fra Aalborg KFUM er igen ovenpå. De sidste 15 minutters spilletid er ren overlevelse, men vi formår med en god defensiv organisation og et par gode ?friere? at holde luft og stand mod Silkeborg. Spillet til sidst er hverken underholdende eller kønt, men derimod ekstrem intens og spændende! Dommeren fløjter af. Drengene, træneren og de støttende forældre er ellevilde!

Flot kamp af Aalborg KFUM?s U13A drenge, der helt sikkert fortjente sejren og dermed også oprykningen til M2.

Tidspres i daginstitutioner: Børn går glip af vital omsorg

Læs også: Tidspres i daginstitutioner: Børn går glip af vital omsorg

Østerssauce tilbagekaldes – kan udgøre en sundhedsrisiko for personer med hvedeallergi

Læs også: Østerssauce tilbagekaldes – kan udgøre en sundhedsrisiko for personer med hvedeallergi