Nyheder

Fodbold og familiespisning

Redaktion
Af Redaktion 11. april 2017

.
I samarbejde med FriStedet og Aalborg Kommune, arrangerer fodboldklubben B52/AFC fællesspisning for familier tirsdag den 2. maj kl. 17.00 – 19.00 på FriStedet.

B52 har forlagt dagens træning for ungdomsholdene til græsset omkring FriStedet, så kvarterets børn og unge kan være med til verdens sundeste sport, inden de sætter sig til bords.

Fodbolden giver ikke kun motion og en god appetit, men også fællesskaber og nye kammerater er vigtige elementer i holdsporten.

B52/AFC har et lille hyggeligt fodboldanlæg på Scoresbysundvej og oplever for tiden stor tilgang i børne- og ungdomsrækkerne.

Arrangementet er for familier med børn i 3. – 9. klasse.