Nyheder
FØLJEtonen/10
.’Af Erna Bechly -Ja, det må han da have, det er jo begrænset, hvad han har kunnet bruge her på sig selv, lad mig se. Lass havde regnet efter med kuglepen og papir. Lad os nu se, vi siger 30 år. Ja 1000 kroner har han da uden besvær kunnet ligge til side om måneden. […]
.’
Af Erna Bechly
-Ja, det må han da have, det er jo begrænset, hvad han har kunnet bruge her på sig selv, lad mig se.
Lass havde regnet efter med kuglepen og papir. Lad os nu se, vi siger 30 år. Ja 1000 kroner har han da uden besvær kunnet ligge til side om måneden. Måske har vi af og til trukket store veksler på ham, og ingen tvivl vi har haft en dygtig karl. Ingen tvivl om det, slog han fast.
Og han har fået den løn, alle dage som han skulle.
Hverken mere eller mindre. Så han har vel, Lass kløede sig i håret
-1000 om måneden, nej Sigrid, det er sgu for lavt sat.
Han har betalt for kost og logi, det er i omegnen af en 4.000 kroner. Og han har nok fået udbetalt i nærheden af 10.000 i år 2000-tal. Så noget har der været at “slå til Søren med”. Lad os så bare, sige 2000 gange med de 12 måneder og så ganger vi videre og siger 30 år.
Nej, nej det er sgu for uhyggeligt du. Den mand har da aldrig brugt en krone på sig selv og piger og sprut har han holdt sig langt væk fra.
Der er lige den nye knallert, sætter vi den højt så er det 20.000 kroner, den har kostet ham. Ja, ja så er der jo lige det med musikken, og ham Stærk, men det kan da ikke koste alverden.
Sigrid, den er rent gal, han kunne vel have købt gården med den formue, han har. Ja nu ved jeg godt, at han ikke har tjent så meget altid, men da var omkostninger jo så det lavere.
Nej tag det nu roligt. Holder vi os til de 2.000 i 30 år, så får vi jo trekvart million kroner. Og det er lavere sat end. Nej, han må have mindst det dobbelte.
Lass satte sig ned. Sigrid så hen på ham.
-Ja et par millioner, det har han da sikkert. Men de er ham nu vel undt.
-Jo fortsatte Sigrid. Han spurgte om jeg mon vidste, hvor han kunne finde et lille godt værelse.
Et lille værelse Henning, spurgte jeg. – Nej nu må du holde, du skal da have dig en lejlighed, forklarede Sigrid om samtalen med Henning..
-Hvad sagde han til det? Lass var nysgerrig. Vi kan da hjælpe ham med at finde en. Du ved boghandlerens
Ja hvorfor ikke, lige på Vesterbro, det er da lige stedet for Henning, når nu han vil ind til byen.
Og vi kender hende jo fra gamle dage. Gav du ham adressen Sigrid?
Henning havde fået adressen af Lass og takket mange gange. Nu havde han bevilget sig selv en fridag for at få sat styr på sin fremtid. 45`eren var ikke meget mere end en lille time om at køre til Aalborg. Han kendte vejen.
Og Vesterbro, det var jo gaden, der førte mod broen. Det skulle blive en smal sag, at finde frem til ejendommen. Enkefruen, som Lass havde kaldt hende, havde virket meget venlig i telefonen. Måske hun ikke selv var hjemme, lige på det tidspunkt. Hun havde jo sin daglige tur ned og handle. Men så skulle han bare sætte sig lidt på trappen, så kunne det ikke vare længe førend hun vendte tilbage.
Hvornår han havde tænkt sig at komme. Klokken 12, sådan næsten præcis, havde han svaret.
Om han nu vidste hvor det var, Ja, ja helt sikkert, han skulle nok finde det.
Og det gjorde han såmænd også Henning. Om ikke lige med det samme. Med god fart på knallerten kørte han forbi Aalborghallen, her havde han været til koncert med Henning Stærk for efterhånden mange år siden. Han vidste det var først på Vesterbro ejendommen lå.
Så han kørte videre i bedste mening og kom nærmere og nærmere mod broen. Nu kunne han ikke få husnumrene til at passe. Lige før han kørte op på broen, var han klar over, at den var gal med retningen.
Her endte Vesterbro. Så han måtte vende om. Så måtte det være i den anden ende.
Henning ærgrede sig lidt. For han havde regnet med, at det var tæt ved vandet.
Nåh, men så er det da tæt ved skoven, tænkte han. Og Kildeparken.
Han stoppede op. Havde han egentlig ikke fortjent en vand efter den lange tur. Han følte tørsten i munden.
Men nu var det ikke lige ham sådan at gå ind og bestille en vand. Og da slet ikke en øl. Ja det var faktisk mange år siden, han sidst havde drukket en øl, sådan på en restauration.
Men der var noget, der skulle til og være fortid. Det havde han besluttet sig for og det i samme øjeblik, han havde besluttet sig for at flytte til Aalborg.
Skulle han flytte, ja så ville han også starte på et nyt liv. Ja en helt ny tilværelse. Måske endda en ny Henning.
Han kunne ikke lade være at tænke tilbage på den aften hvor han havde været til koncert med Henning Stærk. Og ikke mindst besøget på Skuret senere på aftenen.
Da havde han følt sig fremmed. Ja mere end det.
På turen hjem fra koncerten havde han grublet noget over sin tøvende og måske lidt upassende påklædning.
Ja, man kunne godt se, han var fra landet. (Fortsættes)