FØLJEtonen/4

26. januar 2014
FØLJEtonen/4

.
Af Erna Bechly

4. Kapitel.

Turner pigerne

-Vi gør det sgu, du synger for, jeg synger med. Det var Bibbi, der klaskede Maj på skulderen. Humøret var på sit højeste, de to veninder og bofæller, lyse Bibbi og mørke Maj var nået ud i byens minefelt, Østerbro, her, hvor værtshusene og bæverdingerne, lå side om side. Et enkelt af dem “Skuret” bød på levende musik. Udført af værten selv, der med sine John Mogensen sange formåede at sætte fut i fejemøget, akkompagneret af play-back, svingede han trommestikkerne. Her sad han aften efter aften, fem af ugens dage i træk. Ikke hver aften var lige festlig.
Meget afhang af publikum. I aften var gæsterne med på den værste, så han overlod gerne mikrofonen et par melodier eller tre. Repertoiret havde han så han kunne sætte gang i de rytmer folk efterlyste. 300 numre var der på computeren, så det var sjældent, han ikke kunne indfri et ønske. -Hvad skal vi synge? Det var Maj, der spurgte Bibbi. Rivers of Babylon med Boney M, dit store skur, det er da lige dig. Kan du ikke se det for dig, du er mørk, op på stylterne og hen på scenen, den må han kunne spille den lille Mogensen. Bibbi lagde armene omkring skulderen på hendes bedste ven. -Okay, vi gør det sgu! Maj rejste sig i sin fulde højde. 1,80 målte hun fra top til tå. I aften var hun en del højere. Det mørke krøllede hår havde hun sat op, og med hendes nyeste 10 centimeter høje støvletter, så rakte hun temmelig godt i vejret. Bibbis lyse kortklippede hår, sådan lidt Gitte Stallone agtigt var lige blevet lysnet, så det var helt hvidt. Hun var 10 centimeter lavere end veninden. Et flot par, kunne man ikke lade være at tænke, når de skridtede af sted sammen. Er I klar piger? Mogensen fornemmede at noget var på vej. Nu kunne det være der kom gang i den.
-Yes my Friend. Maj tog mikrofonen.”Rivers of Babylon” har du den. Mogensen slog et par takter på trommen, så kom rytmen fra boksen, -en-to-tre-, Maj tog et par små skridt frem mod kanten af den lille scene, der indrammede husmusikeren og hans instrumenter. Der var kun lige med nød og næppe plads til de to. Bibbi måtte læne sig ind over trommernes mikrofon, og lige i ét var hun med på omkvædet, godt suppleret af Mogensen. Maj havde helt styr på den. Nu levede hun, drømmene fra barndommen fløj af sted i tankerne. Nu var det en rigtig mikrofon, ikke bare en lommelygte eller, hvad hun i sin tid fandt frem, når hun agerede sangerinde hjemme på værelset, når nogle af favoritmelodierne spilledes i radioen. Publikum begyndte så småt at skråle med, lidt efter lidt slog de også takten i bordene. Nu var det lige før, det swingede på “Skuret”. “Mogensen” slog til, også han kunne fornemme at noget var undervejs. Hun kunne synge, den store kvinde, der stod der lige foran ham. Han kunne ikke lade være, at følge hendes vuggende skridt, først et par til venstre så et par ind mod midten, så et par til højre. Mere tillod pladsen ikke. Hendes lange ben var godt dækket ind af de sorte nylonstrømper, en kort nederdel understregede de flotte ben. Det hele fuldendt af en kort sort skindjakke. -Den må ha kostet, tænkte han, alt i mens hun satte farten op ved sangens strofer. Så lød klapsalverne, Maj bukkede. -Hold da kæft, lad hende stå der altid, han kunne ikke lade være, at føle sig opstemt, sådan et pigebarn, og så på hans scene på hans sted. Hvad mere kunne han næsten forlange. Gæsterne var vilde. -Ekstra nummer, ekstra nummer!, lød det så det ikke var til at høre, hvad hun sagde, da hun bøjede sig ned mod ham. -Okay, så tager vi den, kunne han få fremstammet, da han endelig fik ørenlyd. “Private Dancer”, -ja, ja, den tager vi, helt oplagt. Trommerne fik en på “goddaén” og Maj fik lagt stille ud, men det var kun stilheden før stormen. Rytmerne tog fuldstændig pusten fra hende. Bibbi begyndte at danse et par trin ved siden af. Nu kunne Maj se, at Bibbi var tændt. Bibbi sendte hende et par blink med øjnene. -Ja hvorfor ikke, det gør vi sgu også, Maj havde truffet beslutningen. Nu skulle de fandeme få privat danser. Hun trampede i gulvet, sprang op på det ledige bord ved siden af scenen, mikrofonen kunne godt følge med. -Sikke et held, at ledningen kunne følge med. Op på bordet, en -to-tre-fire-fem, ud med først det højre ben, ud med det venstre ben så bagud med hele den store overkrop, et par hop og nu var det med rumpen til publikum, hun bøjede sig helt forover. -Kunne hun overhovedet blive frækkere? nåede hun at spørge sig selv, lige som hun strøg en hånd op ad låret, så en hånd op ad ballen. Nu kunne de bare komme an. “Mogensen” han kunne ikke holde rytmen på trommerne. Gud ske lov, at rytmeboksen var ganske upåvirkelig. Den holdt sin rytme. Også da tonerne døde ud og Maj som sin sidste gestus skubbede sit ene bryst op mod hagen med den frie hånd. -Nej, skat “Turner”, lov mig, at du danser videre, når du kommer hjem, hviskede Bibbi ind i øret af Maj, der løsnede det opsatte hår og kastede ansigtet ind mod “Mogensen”, der blev helt væk i det store viltre hår. -Tusinde tak! hun klappede ham på håret og knuseren var ved at tage vejret fra ham, da hun jog sin hånd ind mod hans skridt og mærkede efter med et øvet nap. -Det er mig, der takker. Det var år og dag siden nogen kvinde, sidst havde sat liv i den lille.